I foråret skrev jeg en række kronikker og debatindlæg i svenske medier. Det, der fik mig til det, var først og fremmest, at jeg var rystet over, hvordan #MeToo-bevægelsen havde hærget nabolandet.
Så meget, at den nu var på vej til at ødelægge en af Sveriges fornemste kulturinstitutioner: Svenska Akademien. Jeg kunne også se, at forskellige grupperinger i Danmark lod sig inspirere af det, der skete i Sverige. Og jeg ville derfor gerne gøre, hvad jeg kunne for at forhindre den nye radikalfeministiske og identitetspolitiske venstrepopulisme, som åbenbart havde grebet svenskerne så hårdt, i at drive mod vest.
I min sommerferie fik jeg så lyst til med egne øjne at se, hvordan det egentlig stod til hos grannarna i øst, som jeg selv altid har beundret og ofte holdt frem som et positivt eksempel for os danskere.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar