Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mark Lennihan/AP
Foto: Mark Lennihan/AP

Tilliden til medier og journalister er i bund. Måske kunne flere møder mellem borgerne og medierne være en vej frem.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er en Kronik. Kroniken er udtryk for skribentens holdning. Du kan indsende Kronik-forslag her.


I en fake news-æra: Kan man overhovedet stole på journalister?

Tallene taler deres tydelige sprog: Danskerne har ekstremt lidt tillid til medierne. Hvorfor er det gået sådan? Og hvordan vender man udviklingen?

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når man måler tilliden til journalister, rangerer de på samme lave niveau som brugtvognsforhandlere og politikere. Der er efterhånden en udbredt skepsis i befolkningen.

Den ene af denne Kroniks bagmænd mødte den for nylig, da han måtte aflægge besøg hos en fysioterapeut. Hun spurgte indledningsvis, hvad den nye klient laver, måske problemerne i armen kunne relateres til arbejdet: »Jeg er journalist«, lød svaret, hvilket fik fysioterapeuten til spontant at udbryde: »Uh, så må jeg hellere passe på, hvad jeg siger»«. Sagt med et smil, men ikke desto mindre udtryk for en slags mistillid.

Denne oplevelse bekræftes af tallene. En ny undersøgelse fra 2018 handler netop om danskernes tillid til forskellige faggrupper.

Den viser, at journalister sammen med politikere og bilforhandlere fortsat er i bund. På en skala fra 1 til 5, hvor 1 er den laveste karakter og 5 den højeste, ligger politikere lavest med en score på 2,10, bilforhandlere næstlavest (2,38) og journalister tredjelavest (2,50) efterfulgt af ejendomsmæglere (2,56) og bankrådgivere (2,88). I top-5 finder vi faggrupperne jordemødre (4,15), sygeplejersker (4,01), læger (3,95), politibetjente (3,81) og bibliotekarer (3,78).

De danske mediebosser har derfor i de senere år talt meget om, at det vigtigste er deres troværdighed, og at medierne skal gøre sig fortjent til tilliden. Endvidere har professor i journalistik på RUC Mark Ørsten udtalt: »Journalistik er et spørgsmål om tillid. Både mellem redaktører og journalister og mellem brugere og journalistikken«” Men hvordan kan journalisterne genvinde deres troværdighed?

For at kunne besvare dette spørgsmål må vi først definere tillid. Det centrale i tillid er forventning; det afgørende er altså, om journalister lever op til den pågældende forventning om god journalistik. Den berømte amerikanske journalist Carl Bernstein har defineret god journalistik som »the best obtainable version of the truth!«.

For eksempel kan kommercialisering skabe tvivl om, hvorvidt journalisterne lever op til alene at søge efter sandheden. Leslie Moonves, en tidligere topchef for CBS (et af de største tv- og radioselskaber i USA), udtalte om Donald Trump: »It may not be good for America, but it’s damn good for CBS«, fordi reklameindtægterne steg dramatisk, når CBS sendte fra Trumps valgkamp.

Mange danskere er blevet skuffet gentagne gange, fordi journalister ikke har levet op til tilliden. De har åbenbart ikke leveret varen

Lav tillid afspejler altså, at mange danskere er blevet skuffet gentagne gange, fordi journalister ikke har levet op til tilliden. De har åbenbart ikke leveret varen. Derfor må det for journalisterne handle om at søge i højere grad at leve op til forventningerne og skabe nogle positive oplevelser for brugerne, dvs. nye og bedre erfaringer med medieforbruget, hvor brugerne føler, at de vinder ved samarbejdet.

Tillid er således en forventning om, at et ord er et ord, og at man ikke bliver snydt. At tilliden til journalister måles som lav, må skyldes, at folk er blevet skuffede over nyheder, hvor der ikke har stået det rigtige, ting er fortiet eller har manglet, småting fejlagtigt gjort store osv.

Traditionelt har journalister fokuseret på nyhedskriterier, der fremmer dækningen af konflikter og katastrofer.

De fem nyhedskriterier, som generationer af journalister i Danmark og andre lande er vokset op med er: væsentlighed, identifikation, sensation, aktualitet og konflikt, kaldet Visak.

Deres oprindelse kan knyttes til de norske fredsforskere Johan Galtung og Mari Holmbo Ruge. De udgav i begyndelsen af 1960’erne en undersøgelse af fire norske avisers dækning af internationale konflikter. Og de fandt frem til 12 fælles træk ved de begivenheder, der var blevet udvalgt som nyheder i aviserne, herunder at det betragtes som nyhedsværdigt, hvis der er ’noget negativt’.

Det er ofte overset, at de to norske forskere advarede mod de 12 ’nyhedskriterier’, så i stedet udvikledes de 5 Visak-kriterier over årene i direkte forlængelse af de 12 kategorier, som Galtung og Ruge identificerede. Den danske medieforsker Rasmus Kleis Nielsen, direktør for Reuters Institute for the Study of Journalism ved Oxford University, siger, at efter hans vurdering er der ikke andre lande i verden med så klart definerede nyhedskriterier som i Danmark. Han mener, det kan hænge sammen med, at Danmark er et lille land med en stærk professionalisering.

Han henviser til, at man for eksempel i USA i højere grad benytter sig af nogle bredere guidelines som ’Seek Truth and Report it’, som er indeholdt i standarderne i den såkaldte SPJ Code of Ethichs fra Society of Professional Journalists.

Traditionelt har journalister fokuseret på nyhedskriterier, der fremmer dækningen af konflikter og katastrofer

Galtung og Ruge kunne påvise, hvordan ’noget negativt’ medvirkede til at gøre en begivenhed til en nyhed, og siden har ’konflikt’ været et af de fem fremtrædende nyhedskriterier. Men undersøgelser viser, at det får folk til at vende ryggen til nyheder.

Såkaldt newsavoidance er udbredt verden over. Reuters Institute Digital News Report 2017 har spurgt, hvorfor folk i et stort antal lande er holdt op med at se nyheder. Og hovedforklaringerne er, at nyheder ødelægger humøret, at man ikke kan stole på nyheder, og at nyheder efterlader folk med en opfattelse af, at de alligevel ikke kan gøre noget.

Men folk skal jo netop høres og føle, at det er muligt at påvirke den politiske dagsorden i et velfungerende demokrati. Den offentlige diskussion skal derfor omhandle de emner, borgere og politikere finder særligt vigtige. Medierne kan dog komme til at skævvride denne dagsorden, i og med at de kan fravælge nogle emner og modsat fokusere på andre.

Så denne såkaldte priming bestemmer, hvad skal med på bordet, og hvad skal ikke med på bordet.
Skal politikere f.eks. bedømmes på deres holdninger og handlinger i forhold til f.eks. sikkerhedspolitik, klimapolitik, arbejdsløshed, kontrol af hjemmehjælpere, håndtering af korruptionsproblemer i Socialstyrelsen eller indvandring?

Fordi medierne med deres valg kan påvirke, hvad der kommer på den politiske dagsorden og skal debatteres i det offentlige rum, kan der jo ske det, at nogle for folket aktuelle og vigtige emner bliver udeladt eller fejlprioriteret. Endvidere kan medierne søge at påvirke folks holdning ved at vinkle et emne på en bestemt måde, også kaldet framing.

Bestemte vinklinger, endda fake news, kan lade læsere tilbage med indtrykket af, at måske ikke hele virkeligheden er sandfærdigt fremført, og at løsningen kan være svær at finde. For eksempel blev betalingsringen omkring København, som blev droppet i 2012, i høj grad framet som en skat snarere end som et tiltag, der ligesom i Oslo og Stockholm skulle forhindre kødannelse og forbedre luftkvaliteten.

Afgørende er det derfor, at den til tider kaotiske opremsning af konflikter og negative nyheder i moderne journalistik ofte kommer på den politiske dagsorden, men desværre ikke rummer nogen diskussion af mulige løsninger. Der mangler en konstruktiv journalistik, som kan føre til en problemorienteret løsningsmodel – og det til glæde for folket.

En fri og uafhængig presse kan kontrollere magthaverne og skabe velinformerede læsere, som bedre kan bedre stemme på de rigtige politikere. Samfundet bliver mere rigt og lykkeligt på den måde. Konstruktive nyheder kan frembringe fremadrettede løsninger på samfundsproblemer. Det handler om i morgen og ikke om i går.


Konstruktive nyheder kan frembringe fremadrettede løsninger på samfundsproblemer


Moderne teknologi har muliggjort journalistik, som alene kan baseres på webbaseret kommunikation. Disse nye kommunikationsteknologier er dog ikke nødvendigvis mere tillidsskabende, da journalisten ikke længere møder brugerne. Går vi tilbage til rødderne i det, vi kan kalde den klassiske periode, var der tale om møde og ansigt-til-ansigt-relationer og dialog mellem journalister og læsere. Journalisten gik hen, hvor folk var.


Folk går jo i dagligdagen og tumler med en lang række problemer, såsom at der måske skal føres en ny motorvej forbi deres huse, et stigende antal cykeltyverier, opførelse af et nyt højhus på nabogrunden, mangel på sikre cykelstier til skole for børnene, ny vindmøllepark på havet vil forringe udsigten osv.

Et tillidsskabende tiltag kunne her være, at journalisten konkret tager ud og møder sine nuværende og potentielle læsere ansigt til ansigt i stedet for at blive på kontoret. Det kan eksempelvis ske ved at arrangere borgermøder, hvor et konkret emne tages op. Debatten går da på, hvordan problemet kan løses bedst muligt. Vellykket borgerinddragelse i journalistikken er der eksempler på fra andre lande.


Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

San Francisco Public Press er således et lokalt medie i San Francisco, som får penge fra læsere og andre donorer. Årligt indsamles omkring 400.000 dollars, omkring 2,5 millioner kroner, som udgør hele økonomien bag avisen. SF Public Press gør en særlig indsats for at dække de mange problemer med den store hjemløshed, som hersker i San Francisco.

Efter en intens journalistisk indsats gennem flere år inviterede mediet i begyndelsen af 2018 til et stort borgermøde for at få borgernes syn på emnet og ikke mindst deres bud på løsninger. Der var omkring 200 deltagere i begivenheden, der blev kaldt Solving Homelessness: A Community Workshop. Hovedparten af deltagerne var almindelige borgere i byen, som var kommet for at hjælpe med at løse problemerne med hjemløshed.


Et relevant eksempel fra Danmark er Nordjyske Medier, som har størstedelen af sine medarbejderne placeret i mediehuset i Aalborg. De har udpeget en dialogredaktør, som blandt andet arrangerer borgermøder, for eksempel et møde i Sindal om ulve i samarbejde med Frederikshavn og Hjørring Kommuner.

I foråret 2018 sendte Nordjyske en ’dialogbus’ på rundtur i landsdelen. Det er en rullende redaktion, som kører ud med journalister til lokalområder og inviterer borgerne til at komme og fortælle deres historier.


Et andet eksempel fra Danmark er TV2 Østjylland. Denneregionale tv-station for Østjylland er centralt placeret i Aarhus og dækker et område med ni kommuner fra Aarhus. Men under kommunalvalget i efteråret 2017 placerede man reportere ude i alle de ni kommuner med kontor i lokalområdet og stor aktivitet på de sociale medier. Udbyttet var bedre historier på TV 2 Østjylland. Projektet er fortsat i år med det overordnede formål bedre at facilitere og understøtte de samtaler, der er i redaktionens sendeområde.


Journalisterne møder i disse eksempler deres læsere og seere og kan på denne måde endnu bedre varetage folkets interesse ved at bidrage til forsøget på at løse konkrete problemer. Dialogen skaber en win-win-situation, idet borgerne stilles bedre, når deres problemer løses. Samtidig stilles også journalisterne bedre, fordi flere vil efterspørge det, som de laver. Journalisten skal altså møde sin bruger, akkurat som bibliotekaren møder sin kunde.


I kender alle situationen fra et bibliotek. Man går ind for at finde en bestemt bog eller film, men kan ikke finde den. Bibliotekaren kommer én til undsætning og hjælper til, så problemet løses, og man får fat i det ønskede materiale. Man går bagefter tilfreds hjem med indtrykket af, at bibliotekaren gerne vil hjælpe og samarbejde så godt som muligt. Denne win-win-situation kan på samme måde skabes mellem journalisten og dennes kunder, som får det, de efterspørger: en mulig løsning på et problem. Og tilfredse kunder vender jo tilbage og vil også fortælle andre om deres gode oplevelse.


Sammenfattende er ideen altså, at når journalisten møder sin læser (som i den klassiske periode), genopbygges troværdigheden. Vender journalisten tilbage til ’mødet’ som et nøgleord, er der større sandsynlighed for, at samarbejdet lykkes mellem de to, at læserens forventning opfyldes i forhold til nyttig og problemløsende journalistik. På samme måde kan medierne samle lokale borgere til møder om aktuelle emner. Det gør blandt andre Fyens Stiftstidende med Café Stiften. Det kan være debatmøder i forlængelse af artikelserier om det gode liv eller et møde med aktuelle politikere.’


Dermed skabes højere tillid til journalisten, i forventning om at det vellykkede samarbejde fortsætter i fremtiden. Resultatet bliver et endnu bedre samfund. Måske journalisterne da som faggruppe kan rykke op ad ranglisten og nærme sig bibliotekaren og de andre i top-5?


Så kære journalist: Søg tilbage til rødderne, mød din læser, og vind tilliden tilbage!

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce






  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden