0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Dansk kvindesamfund: Drop delingen af børnechecken

Argumentet om at en deling af børnechecken vil forhindre konflikter om økonomi, sikre en ligestilling af far og være til gavn for barnet holder ikke. Der er en overhængende risiko for, at en omlægning vil føre til flere og ikke færre familieretlige konflikter.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Borberg/POLCREATIVE
Foto: Thomas Borberg/POLCREATIVE

Kvinder tager stadig det meste af barslen og går oftere på deltid. Så hvorfor dele børnechecken?

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I ligestillingens navn skal alle forældre nu dele børne- og ungeydelsen lige over. Det svarer til, at godt syv milliarder af den samlede udgift til børnepenge på 14,8 milliarder skal skifte hænder. Helt konkret fra mor til far.

Men der er ikke foretaget undersøgelser, der belyser, om det overhovedet er til barnets bedste. Selv om det vigtigste spørgsmål, før man foretager en sådan drastisk ændring, der rammer 650.000 familier, vel bør være, hvorvidt det kommer børnene til gavn?

Lovforslaget er en udmøntning af den politiske aftale, som partierne bag familieretsreformen indgik i begyndelsen af 2018. I det familieretlige reformarbejde var udfordringen at adressere en problematik for skilsmisseforældre med deleordninger, men som forslaget nu er udformet, berører det alle danske børnefamilier. Og det har derfor vidtgående fordelingspolitiske implikationer.

Lovforslagets væsentligste begrundelser er en sikring af forældrenes ligestilling i relation til udbetalingen af børne- og ungeydelsen, samt at udbetalingsreglerne i højere grad tager højde for de nye familiemønstre, ligesom det bliver fremhævet, at det ud fra et ligestillingssynspunkt er blevet kritiseret, at børne- og ungeydelsen som udgangspunkt udbetales til barnets mor.

Aftalepartierne bag familieretsreformen har ønsket at adressere et muligvis sagligt funderet fordelingsproblem for de skilsmisseforældre, hvor børnene bor lige meget hos begge forældre (deleordninger, som for eksempel 7/7 og 6/8). Børn i denne gruppe udgør kun ca. 7 procent af den samlede danske børnebefolkning og er i øvrigt karakteriseret ved overvejende at have velfungerende og godt samarbejdende forældre.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce