I ligestillingens navn skal alle forældre nu dele børne- og ungeydelsen lige over. Det svarer til, at godt syv milliarder af den samlede udgift til børnepenge på 14,8 milliarder skal skifte hænder. Helt konkret fra mor til far.
Men der er ikke foretaget undersøgelser, der belyser, om det overhovedet er til barnets bedste. Selv om det vigtigste spørgsmål, før man foretager en sådan drastisk ændring, der rammer 650.000 familier, vel bør være, hvorvidt det kommer børnene til gavn?
Lovforslaget er en udmøntning af den politiske aftale, som partierne bag familieretsreformen indgik i begyndelsen af 2018. I det familieretlige reformarbejde var udfordringen at adressere en problematik for skilsmisseforældre med deleordninger, men som forslaget nu er udformet, berører det alle danske børnefamilier. Og det har derfor vidtgående fordelingspolitiske implikationer.
Lovforslagets væsentligste begrundelser er en sikring af forældrenes ligestilling i relation til udbetalingen af børne- og ungeydelsen, samt at udbetalingsreglerne i højere grad tager højde for de nye familiemønstre, ligesom det bliver fremhævet, at det ud fra et ligestillingssynspunkt er blevet kritiseret, at børne- og ungeydelsen som udgangspunkt udbetales til barnets mor.
Aftalepartierne bag familieretsreformen har ønsket at adressere et muligvis sagligt funderet fordelingsproblem for de skilsmisseforældre, hvor børnene bor lige meget hos begge forældre (deleordninger, som for eksempel 7/7 og 6/8). Børn i denne gruppe udgør kun ca. 7 procent af den samlede danske børnebefolkning og er i øvrigt karakteriseret ved overvejende at have velfungerende og godt samarbejdende forældre.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar