Kronik afMaria Rytter

Maria Rytter er historiker og antropolog og var leder af Godhavnsundersøgelsen.

Undskyldningen til Godhavnsdrengene bør kun være begyndelsen på et opgør. Der er behov for meget mere viden og forskning - ikke mindst i behandlingen af anbragte piger.

Mishandlingen på børnehjem: Bank, forfølgelse og sadisme var de milde straffe

I hele det tyvende århundrede var det ikke ualmindeligt, at mennesker som havde været på børnehjem skammede sig så dybt, at de holdt det skjult for kolleger og venner, nogle endda også for deres ægtefælle og børn.

Y. som voksede op på pigehjemmet Hjortebjerg skole på Falster fra 1954-1964 og skrev i et brev til mig: »Forstanderindens vanvid, ydmygelse, mishandling og overgreb på børn på pigehjemmet Hjortebjerg skole, var så grundlæggende krænkende på alle planer, at min barndom blev et skræmmende, ubrugeligt fundament i mit videre liv (..) Jeg valgte at gå i graven med min hemmelighed«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle
’Håndholdt panserværnsgranatkaster RPG-7V’. ’Kalasjnikov-automatgevær AK-74’. ’Offensiv håndgranat RGD-5’. Det er nok de færreste børn i 8. klasse, der ved, hvordan de våben skal bruges, hvad de hedder, og hvordan de virker rent teknisk. Men det gør børnene på skolen på den russiske ambassade i København. Her, blandt pæne lejligheder og store huse på Østerbro, er læren om de tre våben blot en brøkdel af det militære stof, børnene undervises i. Politikens journalist Sigrid Debois Reuss har gennemgået hundredvis af sider i en række dokumenter fra den russiske skole i København for at kortlægge, hvad der foregår inden for skolens mure.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her