0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dette er en Kronik. Kroniken er udtryk for skribentens holdning. Du kan indsende Kronik-forslag her.


Vi skal tilbage til den humane ledelse

Vi skal videre fra new public management. Fremtidens ledelse handler om at blive målt på sin dømmekraft, og om man forstår at medtænke andre menneskers muligheder for at vokse med opgaverne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den græske tænker Aristoteles pegede på forbindelsen mellem god ledelse og god moral.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På universitetet giver vi de studerende viden om menneskelig erfaring og dens mange udtryk, og de kommer ud med forstand på det, som mennesker gennem tiden har drevet det til. De studerende kan handle og skabe i lyset af deres viden om, hvad der er tænkt, skrevet, sagt, gjort, drømt, forarbejdet, bygget, malet og designet af mennesker gennem årtusinder.

Det er de humanistiske kandidaters særkende, at de har fået redskaberne til at studere selv fjerne kulturers mange udtryk.

Det er ikke forbeholdt humanister at interessere sig for menneskers mange måder at udtrykke sig på i både nutiden og historisk, men humanister er forpligtet på ikke blot humaniora, men også humanismen. Og dermed skal de være opmærksomme på de mange måder, mennesker får forstand på.

I en tid, hvor man godt kan blive lidt mismodig over den visdom eller mangel på samme, hvormed verden regeres, og hvor Trump udstilles og udstiller sig selv mere for hver dag, der går, kan man blive formildet af, at det rigtige barn, Greta Thunberg, fremstiller klimaudfordringerne på en hidtil uset måde med barnets åbenhed og klarhed.

Men når man søger at forstå, hvordan vi kan forstå moderne ledelse, må man slå fast, at det aldrig har været meningen, at verden skulle ledes af børn. Jo, inspiration fra barnets nysgerrighed og lyst til at undersøge, men ledelse handler også om at være en opgave voksen.

Det handler vel også om at være vis, moden, erfaren, og som Johannes V. Jensen skriver om den gamle Darwins blik: »alderstegen og skrøbelig, men med Udødeligheden i sine milde Øjne«.

Uanset hvad, så er ansvaret for ledelse for stort til at blive lagt i hænderne på børnene og især på barnlige voksne.

Når vi ser på Trump eller Greta, træder det frem, at dømmekraft i ledelse vel aldrig har været en mere væsentlig kompetence end nu. Det er ikke noget nymodens fænomen, at behovet for den solide forsvarlige dømmekraft i ledelse er væsentligt.

Faktisk har forbindelsen mellem moral og godt lederskab mindst 2.350 år på bagen. I et af de første filosofiske værker i Vestens historie, en bog om etik skrevet til Nikomachus (som var navnet på både Aristoteles’ far og søn), slog filosoffen Aristoteles fast, at et samfund bør give de personer mest magt, som har allermest dømmekraft, phronesis, dvs. som har bevist gennem deres handlinger, at de besidder evnen til at gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt og på den helt rette måde.

Altså evnen til at kunne balancere den kompleksitet og de mange hensyn, som beslutninger skal tages i. Etik er ikke endnu en ledelsesteori, men det påhviler os alle at træne vores etiske dømmekraft ved at lære af erfaringen og turde dannes af de menneskers behov, som vi møder.

Vi kan træne os selv på mange måder, men det er ikke sikkert, at ledelsesteori er bedre læsning end romaner

Vi kan træne os selv på mange måder, men det er ikke sikkert, at ledelsesteori er bedre læsning end eksempelvis romaner. Du bliver klogere ved at tilegne dig viden, men dømmekraften kommer først og fremmest med åbenheden for, at enhver handling er et greb ind i forskellige verdener og har konsekvenser og betydning – at alting har en pris. Nogle gange ser man det allerklarest, når det er ting, der sker for en hovedperson i en roman.

Viden kommer med fantasiens indlevelse i de mange menneskelige måder at leve livet på. Som leder ved man, at menneskelivet leves på mange måder, når man ikke forfalder til at gøre sig selv egenrådig ved at slå på sin titel, funktion eller alder og erklære, at sådan er det, ’fordi jeg siger det, og fordi jeg har fortjent jeres respekt og lydighed’.

Men hvor uddanner man så de gode ledere? Et sted at begynde er ved at sikre sig, at alle ledere uanset fritidsinteresser i hvert fald interesserer sig for de mennesker, som de leder, og at de har tillid til, at det går an at gøre sig afhængig af de samme mennesker og den fælles indsats. At tage ansvar er også at turde give slip på kontrollen.

Heldigvis er der hele tiden en nysgerrighed på organisering, ledelse og strukturering af organisationer og virksomheder.

Lige nu sker der mange steder en demokratisering af både private og halvoffentlige virksomheders organisering. Det betyder ikke, at alle bestemmer alt eller lige meget, men det betyder, at værdien af inddragelse, ejerskab, gennemsigtighed i beslutninger og troværdighed ses som afgørende for virksomhedens succes.

Det handler i høj grad om kommunikation. Og ikke den hurtige informative af slagsen. Det handler om den kommunikation, hvor vi lader os påvirke og influere af de samtaler, vi indgår i.

Den kommunikation, hvor vi siger tingene, som de er, ikke pakker noget pænt ind, men fortæller, hvor virksomheden er, hvor den er på vej hen, og hvorfor vi gør, som vi gør. Den meningsskabende kommunikation.

Kommunikationsfolk skal også være support for ledelsen og skal hjælpe med at uddanne eller klæde ceo’s på til selv at stå for kommunikationen, så medarbejderne og offentligheden kan se personen bag den leder, der træffer beslutningerne.

At tage ansvar er også at turde give slip på kontrollen

Det er ikke som privatperson, man stiller sig frem som leder, men som en person, hvor man skal turde invitere andre til at tænke med på ideerne, og hvor der er en reel vilje til at dele sin forståelse af tingene og være påvirkelig.

For en kommunikationsafdeling i en virksomhed betyder det, at den ikke længere bidrager med værdi ved at lægge produktionsprocesser, overleveringer og polerede budskabspapirer ind over de daglige opdateringer.

En professionel kommunikationsafdelings bidrag består i at stable en stærk kernefortælling på benene, sikre en moderne kanalinfrastruktur og derefter forlade sig på en selvhjulpen ledelse og medarbejdernes evner til gennem employee advocacy at fortælle historien om den virksomhed, de arbejder i. Det er sådan, man fortsat sikrer sig at kunne ansætte dygtige og kvalificerede medarbejdere.

Strategier og strukturer smelter sammen med praktik og konkret handling. Heldigvis.

Også andre steder ser vi det samme. De såkaldte socialøkonomiske virksomheder blander muligheden for at vokse med ansvar med det at drive forretning.

I Bolivia, hvor ikke alle har lige adgang til uddannelse, uddannes unge i kokkefaget, til trods for at de ikke har haft råd til at søge ind på en kokkeskole.

De oplæres bl.a. på Gustu, en restaurant startet af den danske madentreprenør Claus Meyer, en af talerne på sidste års humanistiske hightechkonference på Aarhus Universitet om det humane lederskab i en digital tid, på en blanding af et socialøkonomisk og et gourmetfagligt grundlag. Der møder gæsterne et måltid, hvor alle medvirkende, chefkok som kokkeelever, stræber efter det samme, nemlig at synliggøre boliviansk madkultur på internationalt niveau.

Det er projekter, hvor Meyer fokuserer sit lederskab på samskabelse, samfundsansvar og passionen for god mad. Det er det humane lederskab, hvor medmenneskelighed og det at bidrage med det mest vidunderlige, man kan, står centralt – så farvel til new public management som ledelsesredskab.

Annonce

I instruktør Lone Scherfigs indlæg på samme konference blev det tydeligt, hvordan mange små dele af et stort filmprojekt danner en fælles helhed, hvis der er frihed til at lytte og tale med andre om det, man er fælles om. Omtanke og omhu og gode løsninger kommer med, at der er plads til at tænke efter og dele sine synspunkter på sagen i en fælles søgen efter en films ’tone’.

Når ledelse handler om kultur og mindre om enkeltpersoners eksekveringsevne, gælder det om at få etikken og æstetikken indarbejdet i de værdier, der træder frem i fælles handling, og at vi sammen danner en verden, som vi føler os mægtige i og kan glædes over, fordi vi hver især har lod og del i det, der sker i den.

Aristoteles’ store inspiration for godt lederskab var dem, der virkede netop på mere æstetiske felter, dvs. felter, hvor aktiviteten var sit eget mål, f.eks. i dans, i fløjtespil, i det at kunne sejle et skib.

Hvorfor danse, hvorfor spille et instrument, hvorfor kaste sig ud i at føre et skib? Fordi det grundlæggende giver energi, når det lykkes. Ingen er født med at kunne noget godt, det meste skal læres og kan kun trænes ved at øve sig.

Det kan ikke udtænkes, men når man har øvet sig længe nok, er man pludselig i sit es, når man gør det. At noget skal indarbejdes som kultur i en organisation, kommer af det samme.

Det er først, når en viden ikke er udvendig, men indoptaget og naturlig som en slags ekspertise, ja, sågar kropslig graciøsitet hos den enkelte og fælles rytme i teamet, at man kan præstere højt i stadig nye situationer – at man kan opleve, at energien, lysten og meningen kommer fra selve aktiviteten. Derefter kommer ideerne af sig selv.

De mest toneangivende virksomheder internationalt ved godt, at de lever af medarbejdernes ideer, sådan som de fænger an i en god kultur. Løsninger opstår i teams, og derfor er ledelse en sans for og en opmærksomhed på en virksomheds kultur og en stadig og klar forbindelse til det formål, som er virksomhedens.

Når Facebook for eksempel kaster sig over virtual reality, ryger fidusen, hvis formålet bliver kommerciel spiludnyttelse frem for den sociale deling og udveksling, som Facebook egentlig var tænkt som. Det må være svært for virksomheders ledere og medarbejdere ikke bare at kaste sig grådigt over alle de nye muligheder, som det univers tilbyder.

Men det er til mennesker, det bliver udviklet, og det er med til at ændre den verden, som vi alle sammen er en del af.

Der er brug for en etisk dimension, en forståelse af, hvad det vil sige at være menneske i den nye virkelighed. Det at være virksomhed har en etisk dimension, fordi virksomheder i dag er så store og magtfulde, at det kommer til at sætte et aftryk på den verden, som vi alle sammen er en del af. Skal Facebook kloge sig på, hvad der er sundt for fremtidens unge? Ja, det er de nødt til. Hvor skulle de ellers hente en etisk orienteringsevne fra?

Mange både unge og gamle søger i retning af de produkter, der kommer ud af de såkaldte kreative industrier, når de skal have inspiration til at forestille sig andre liv end deres egne. Fantasi modvirker snæversyn.

Derfor hører etik og æstetik ofte tæt sammen. I film, spil, lyd og litteratur er der hjælp at hente i forhold til at få et indblik i andre, måske imaginære, personers, følelser og ønsker.

Vi har aldrig haft et større kulturforbrug blandt unge, og det sætter sit præg på samfundet, heldigvis.

Den kreative branche kræver et særligt blik i forhold til at få det bedste frem i medarbejderne, eller – som filminstruktør Lone Scherfig beskrev det på konferencen ’High Tech / Human Leadership’ – et lykkeflow, som man opnår ved at sætte scenen, ramme den overordnede fortælling ind og være oprigtig interesseret og vide, hvornår man skal gøre opmærksom på det, medarbejderne gør godt, og hvornår man skal være stille – give medarbejderne ro, ros og udfordringer.

Virksomheders organisering forandrer sig og rykker både medarbejdere og brugere tættere på til fælles etisk overvejelse.

Etik rykker ind i ledelse, i takt med at ledelsen rykker ud af eksekveringskraftens isolerede rum. Derfor er de kreative iværksættermiljøer blandt de mest attraktive at arbejde i for de unge, som universiteterne uddanner i disse år.

De unge vil forstå, hvor deres indsats gør en forskel – i kulturen og dermed i verden. Det er ikke egoisme eller individualisme på vrangen, men en tanke om, at fremtiden er noget, vi er fælles om.

Vi vover os gerne frem og erklærer new public management-tankesættet fornuftigt og kontrol for nødvendigt, men også helt forældet i forhold til at få folk til at tænke med om fremtidens muligheder.

De næste to årtier vil have fokus på ledere, der udviser tillid, selv nærer deres egen nysgerrighed og fordybelse, og som stiler efter bæredygtig og etisk forsvarlig forandring skabt af gode mennesker, der medtænker det store fællesskab.

Det er fra de gode menneskelige relationer og de nysgerrigt skabende mennesker i disse gode relationer, at der kommer nye bud på, hvordan vi skaber en verden med forsvarligt ressourceforbrug, social bæredygtighed og retfærdig fordeling. Det er der god forretning i.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Læs mere