Det er nytårsaften 1989. På en direkte fjernsynstransmission fra Berlin ser jeg, at DDR’s antifascistiske beskyttelsesmur ligger i ruiner, og de stykker af den, der stadig står, tjener som siddeplads for tusindevis af euforiske tyskere fra øst og vest.
Muren er faldet i november, og festen er stadig i gang og kulminerer denne aften med en optræden af David Hasselhoff i blinkende læderjakke og pianotangenthalstørklæde. Hævet over Brandenburger Tor på en kran danser han triumferende med knyttet næve og appellerer til det forenede folk, så man et øjeblik fristes til at tro, at det er ham, der egenhændigt har knust kommunismen med verdenshittet ’I’ve been looking for freedom’.



























