Som forældre til en nu 14-årig dreng, der på andet år er uretmæssigt anbragt i Solrød Kommunes varetægt, har vi fulgt den seneste måneds debat på anbringelsesområdet med stor interesse. Vi er taknemmelige for, at der nu bliver sat fokus på et meget vigtigt og overset område af vores offentlige forvaltning.
Siden statsministeren afsluttede sin nytårstale, har vi haft et billede for vores indre blik af en bus fyldt med børnefamilier, som med stor hastighed kører mod kanten af Møns Klint, med tre aber bag rattet, der henholdsvis hverken vil se, høre eller tale. Alt imens Mette Frederiksen og Astrid Kragh knokler på for at asfaltere vejen dertil og fjerne alle forhindringer.




























