I foråret sad der en ung kvinde her på min terrasse. Solen skinnede, hun var smuk og smilende, vi drak kaffe, og hun røg smøger, imens hun fortalte.
Hun lignede det unge menneske, min 10-årige datter bliver en dag. Da hun efter nogle timer cyklede ud i verden igen, var der gået et lille stykke af mit hjerte. For hendes historie gik lige ind og ramte mig der, hvor forældrehjertet er allermest sårbart.
Det var ikke kun hendes fortælling om depression, som gjorde det. Selv om det var barskt nok at høre om dengang, hun lå i en seng og tænkte på, om livet overhovedet var værd at leve, mens hendes jævnaldrende gik i gymnasiet, tyrede shots og var udødelige.
Det var mere det, at hun i årevis gik rundt og var braset fuldstændig sammen indeni uden at sige et ord til sine forældre. Hun stak bare et smil og fortsatte med 120 i timen. Fordi hun ikke orkede at åbne op, og fordi hun ikke ville gøre dem bekymrede. Indtil hun til sidst krakelerede. Hun kunne have været min datter, og jeg havde heller ikke opdaget noget som helst.
Det er den erkendelse, som har gjort størst indtryk på mig i arbejdet med min bog om unge og depression. At depression også kan ramme mine børn, men at det ikke er sikkert, at de fortæller mig, hvor skidt de har det, ligesom det ikke er sikkert, at jeg selv opdager det.
Det står klart for mig efter mine interviews med mange, mange unge mennesker, som har fået ungdomslivet lukket ned af depression. Det er gået op for mig, hvor svært det kan være at få øje på en depression hos ens teenager. Selv om den bogstaveligt talt udspiller sig lige foran næsen på en. Begyndende depression kan nemlig til forveksling ligne bagsiden af et helt almindeligt teenageliv.
At få en depression kan lige så godt ske for dit barn. Som det kan ske for mit. Og som det kan ske for alle andres børn.
Det har jeg erfaret ved at dykke ned i forskningen på området. Det kan ramme alle teenageliv. Også dem, vi ellers synes, vi har passet så gevaldig godt på. Derfor denne Kronik. For den viden skal I andre forældre også have.
Nu er det ikke, fordi jeg vil male fanden på væggen i forhold til en hel ungdomsgeneration. Eller hjemme hos jer for den sags skyld. Men jeg vil så gerne, at vi bliver bedre til at opdage, hvis vores børn er ved at udvikle en depression.
For konsekvensen af vores uforskyldte uvidenhed er, at de unge, som i en alt for tidlig alder oplever, at livet lukker ned, tit ikke får hjælp. Herved risikerer de at få det endnu dårligere, og at depressionen udvikler sig.
I dag er depression ifølge WHO en af de hyppigste psykiske sygdomme, og den har store og gennemgribende menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser.
Her i landet anslås det, at der på en tilfældig dag går op mod 200.000 mennesker rundt med en depression. Og for 4 procent af de unge mellem 15 og 25 år er det her i den tidlige ungdom, de bliver ramt. I de tal ligger der teenage- og ungdomsliv, der brutalt bliver krøllet sammen på et tidspunkt, hvor de lige var ved at folde sig ud og finde form.
Ifølge Maj Vinberg, overlæge og professor i psykiatri, som jeg har arbejdet sammen med om bogen, bryder depression ofte ud i de unge år. Men hos alt for mange bliver det hverken opdaget eller behandlet.
Hvilket ellers kan være afgørende, for uden behandling risikerer depressionen at få et mere alvorligt forløb. Fordi hjernen bliver meget belastet af depression og bruger lang tid på at komme sig. Men også fordi der indbygget i depression ligger en adfærd, der får den unge til at isolere sig fra det sociale liv, som er så stor en del af det at være ung. Og som man netop som ung skal til at lære at begå sig og navigere i.
Men når alle broer og bånd er kappet, er det endnu sværere at komme tilbage til vennerne og igen få tag i det liv, som depressionen har eroderet.
Tegnene er der som regel. Men depression har det med at komme snigende, og det er med til at gøre det svært at opdage. Her er vi som forældre og familie, men også undervisere, venner og de unge selv afgørende.
Ud over at vi skal være langt bedre klædt på til at vide, hvornår vores advarselslamper bør blinke, skal vi også vide, hvordan vi så hjælper bedst. De to ting får du en kort introduktion til her. Først otte tegn, som kan dække over depression.
Vær opmærksom, hvis din teenager:
1. Begynder at trække sig
Hvis en teenager pludselig trækker sig fra sit normale hverdagsliv og ikke vil i skole eller pjækker, kan vi have tendens til at slå det hen som skoletræthed.
Der kan være problemer med klassekammeraterne eller alle mulige andre udmærkede forklaringer. For mange af de unge, jeg har talt med, har en stor del af skolegangen været en rigtig dårlig oplevelse. Som til sidst i de ældste klasser har sat sig som pjæk, ondt i maven eller skolevægring. Og tilsidst depression.
Når et ungt menneske heller ikke orker at være sammen med vennerne, gå til fest, i biffen eller til sine fritidsaktiviteter, skal du være på vagt. Det er jo ganske normal teenageadfærd at forsøge at skabe sig sit eget space, men hvis det med at bure sig inde på værelset er blevet gennemgribende, kan det være et tegn på depression.
2. Bliver trist, opgivende, ligeglad og selvkritisk
Sortsyn, tristhed og håbløshed er måske nogle af de mest kendte tegn på depression. Men en del unge bliver faktisk ligeglade og nærmest ude af stand til at græde – de kan intet mærke.
Det sorte humør er ofte også vendt indad og viser sig i mange og hårde selvbebrejdelser. De fleste unge, jeg har talt med om depression, har følt sig uendelig mislykkede og har ikke tøvet med at give sig selv skylden. Ingen har nogensinde talt så hårdt til dem som dem selv.
3. Virker energiforladt
At man bytter om på nat og dag, kan synes at være en del af det at være teenager. Men ved depression er ’the struggle real’.
Det kan være nærmest umuligt at komme ud af sengen. Det samme gælder egentlig det meste andet i dagligdagen. At tage i skole, gå tur med hunden eller i det hele taget foretage sig noget som helst.
4. Ændrer sig, er irriteret, opfarende og aggressiv
En af depressionens måske mindre kendte træk er aggressivitet. Så hvis ’hold kæft’ og ’fuck af’ pludselig har taget over i din teenagers ordforråd derhjemme, er der måske mere bag end bare gængs navlestrengsfileri.
Mange teenagere bliver i forvejen hurtigt trætte af forældre og familie, men depression gør dem endnu mere nærtagende, irritable, meget lidt medgørlige og opfarende.
5. Sover dårligt
Søvnmønsteret og døgnrytmen bliver ofte forstyrret. Og fordi det er svært at sove, kører der måske Netflix til langt ud på natten, og den unge ligger i sengen til langt op ad dagen. Uden at det dog hjælper på trætheden.
6. Magter ikke det samme
Det bliver også svært at magte opgaver eller projekter, som man ellers plejer at kunne ordne. Hvilket selvfølgelig kan være dybt frustrerende for den unge selv og for dem omkring.
Hjernen er meget påvirket af depression og kører simpelthen i et meget langsommere gear. Nogle unge og deres forældre opdager først, at der er noget helt galt, når der kommer et karakterblad, der er drastisk forringet.
Tankerne kan opleves som langsomme, hukommelsen driller, og koncentrationen svigter. Når du taler med din teenager, vil du kunne opleve det, som om du får reaktion og svar i forsinket tid.
7. Begynder at slække på brusebadene
Det gennemgribende energiunderskud og ligegladheden kan vise sig i skrantende personlig hygiejne. Der bliver langt mellem brusebadene, det er det samme tøj fra bunken på gulvet, som ryger på dag efter dag. Makeup og en kam gennem håret er ikke længere hverdagskost.
8. Får angst
Angst og angstanfald kan faktisk også dække over en ubehandlet depression. For nogle unge er det angsten, de søger hjælp til, men når de bliver udredt, viser det sig, at de har en ubehandlet depression.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at de yngre teenagere eller tweens og børn ofte oplever mere kropslige symptomer. Ondt i maven eller hovedet, for eksempel.
Selvfølgelig kan alle de her tegn på depression være noget forbigående. De fleste af os har haft triste perioder eller har slået os lidt på livet, uden at der har været tale om en depression. For det har netop kun været for en periode.
Du skal reagere og hjælpe din teenager med at søge hjælp, hvis den ændrede adfærd har stået på i over 14 dage uden bedring. Kærestesorg, som der kan og må grædes mange tårer over, vil for eksempel ofte gå op og ned. Måske endda blive glemt for en stund, indtil virkeligheden rammer igen. En depression får man ikke fred for, den er konstant.
Har din teenager en depression, skal hun eller han have professionel hjælp. Men din og familiens hjælp og støtte kan også have stor betydning for, hvordan hun eller han kommer igennem. Her er et udpluk af det, du kan gøre:
Let presset, og tag dig af det praktiske
Fjern så meget som muligt fra din teenagers skuldre. Lad hende eller ham blive fri for sine pligter hjemme.
Hjælp med at sætte fritidsaktiviteterne på pause. Tal eventuelt med skolen om nedsat tid. Lidt skole er bedre end ingen skole, hvis det er muligt. Men det kan også være, at din teenager bare skal have helt fred i en periode, og at du skal hjælpe med at skabe det.
Det kan være svært at skulle så meget ind over din teenagers liv, hvis I i jeres relation er nået til et sted, hvor I er i gang med at frigøre jer fra hinanden. Nu skal du måske på banen igen på en måde, der kan sætte jeres relation år tilbage.
For du skal hjælpe med alt. Ryd op, gør rent, tjek op på, at der bliver reageret på det nødvendige, overholdt betalingsfrister, fornyet buskort m.m.
Hjælp med at holde rutiner og døgnrytme
Et af hovedelementerne i depressionsbehandling er at få etableret et normalt søvnmønster. Det betyder, at man skal i seng i ordentlig tid og ikke mindst op igen. På mere eller mindre samme tid. Også selv om man ikke har sovet.
Hjælp med det og de andre normale rutiner på en dag. Sørg for, at der bliver børstet tænder og gået i bad, spist morgenmad. Lav eventuelt et skema over det, der skal ske i løbet af en dag. Måske helt ned på børste tænder-niveau.
Det lyder lidt skørt at skulle gøre det for sin store teenager, men det er en kæmpe hjælp, når man vitterlig intet kan overskue.
Hjælp med at bevare kontakten med vennerne
Noget af det, der er allersværest for mange unge efter en depression, er ensomhed og mistede relationer.
Mange unge har et seriøst socialt oprydnings- og genetableringsarbejde foran sig, når de kommer ud på den anden side. Det er vigtigt at hjælpe med at holde snor i de nærmeste venner. Tal også med fodboldholdet, fortæl, at hun forhåbentlig kommer tilbage til foråret og virkelig glæder sig.
Pas på dig selv og din familie
Hvis du skal kunne holde til at hjælpe dit barn, så kræver det, at du passer på dig selv. Depression er ikke for sarte sjæle – hverken for dem, den rammer, eller for deres familie. Sæt grænser. Det må man godt.
Sig fra. Gå væk, tag pauser. Og pas på de andre børn, giv dem lov og plads til at sige, hvis de synes, det syge barn fylder. I skal turde tale om depressionen. Hvad den betyder for den ramte og om det, der sker i familien, så der ikke opstår en depressionselefant.
Bær håbet
Det er faktisk jeres allerfornemste opgave. For det er en del af depressionens væsen – at man mister håbet og troen på, at man nogensinde kan få det godt igen. Du skal rumme det svære og vise, at du kan være i det.
Det betyder ikke, at du skal gå med på det sorte, du skal insistere på, at det bliver godt igen.
Det er svært. Især fordi den unge ligefrem kan blive vred over det. Men unge, som er kommet ud på den anden side, fortæller, at selv om de ikke kunne udtrykke det i øjeblikket, så betød det noget, at nogen insisterede på, at det blev godt igen.
Når alt dette er sagt, skal du først og fremmest huske, at din teenager inde bag alt det sorte stadig er sig selv.
Depressioner kan se vidt forskellige ud, og hvad der lige hjælper din teenager bedst, må I sammen finde ud af. Det er ikke sikkert, at livet efter depressionen bliver det samme, for nogen af jer. Men at det kan blive godt og fuldt af liv igen, det er en også erfaring, jeg har taget med mig.
fortsæt med at læse
