Østtyskland var andet og mere end undertrykkelse. Selv efter 30 år i Danmark forstår jeg savnet af DDR

I foråret 1991 rejste jeg for første gang til den danske vesterhavskyst. Jeg havde boet i DDR i 30 år, og det var mit tredje besøg i Danmark efter Berlinmurens fald. Tyskland var blevet genforenet et halvt år forinden.

Mit hjemland fandtes ikke mere. Det vil sige: Stedet fandtes selvfølgelig stadigvæk, men nu som en del af Forbundsrepublikken Tyskland. Med nye love og regler, nye aviser og blade, nye vejnavne, nye penge, nye banker og en helt ny prisstruktur. Med nye faldgruber, nye muligheder og åbne grænser. Det var både fantastisk, vildt, skræmmende og overvældende.

Det vigtigste krav til feriehuset i Danmark var, at der skulle være tv, for formålet med mit besøg var at genopfriske mit danske sprog. Jeg havde uddannet mig til dansk tolk og oversætter på universitetet i Greifswald, men der var gået syv år, uden at jeg havde været i kontakt med sproget, og jeg var godt i gang med at glemme det.