Jeg har de sidste ni måneder måttet indse, at jeg har brug for verden. Brug for at se noget nyt og fremmed. Brug for en ukendt lugt. En jord at gå på, som ikke er dansk skovbund og asfalt. Folk med en anden mentalitet og kultur end min egen.
Dy Plambeck:»Jeg er en corona-kliché«
Lyt til artiklen
Henter...
Der er en sær stilhed over skoven. Min datter på seks år har lavet toogfyrre musetrapper på én dag. Hun står op om morgenen og producerer i nattøj med et barns intensitet, klipper strimler ud, folder og klipser, smalle og brede musetrapper i alskens farver.
Så går hun i gang med en tegning, laver det sidste på en perleplade, maler på et lærred, som om hun var ceo i et julemandsværksted. Vi stiller grød ud til nissen Alva, der kvitterer med en kalendergave. Min datter jubler med samme begejstring, en glæde, der kommer helt nede fra maven, over, at det sker igen. En gave! Igen! Hver morgen!
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.