Der er en sær stilhed over skoven. Min datter på seks år har lavet toogfyrre musetrapper på én dag. Hun står op om morgenen og producerer i nattøj med et barns intensitet, klipper strimler ud, folder og klipser, smalle og brede musetrapper i alskens farver.
Så går hun i gang med en tegning, laver det sidste på en perleplade, maler på et lærred, som om hun var ceo i et julemandsværksted. Vi stiller grød ud til nissen Alva, der kvitterer med en kalendergave. Min datter jubler med samme begejstring, en glæde, der kommer helt nede fra maven, over, at det sker igen. En gave! Igen! Hver morgen!
