0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Professor: Stop udhulingen af universiteternes bevillinger

Det er et skråplan, når de danske universiteter bliver mere og mere afhængige af forskere, der kan trække eksterne bevillinger hjem. Det er uhensigtsmæssigt for forskerne og skaber et farligt pres.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Der er uholdbart, at de såkaldte basisbevillinger til forskning bliver mere og mere udhulet og presset.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Aarhus Universitet trækker igen overskrifter – og ikke på den behagelige måde. Der har siden 27. december været en tåkrummende debat om Aarhus Universitets ledelses håndtering af efterveerne af en sag, der omhandler faglig kritik af forskningsresultater, der imidlertid blev trukket tilbage sidste sommer.

Sagen kulminerede senest i Berlingske Tidende, som 29. januar bragte en kronik af lektor Nina Javette Koefoed, der er medlem af forskningsetisk komite ved Aarhus Universitet og tidligere forperson for universitetets akademiske råd.

30. januar blev kronikken fulgt op med et interview med Koefoed og professor Hanne Andersen fra Københavns Universitet i DR 2’s ’Deadline’. På baggrund af hele sagen kunne man 1. februar på Sciencereport.dk læse Danske Universiteters udmelding om nyformulerede principper om, hvorledes universiteter, fondene og forskerne skal forholde sig til spændingsfeltet, som ekstern finansiering kan skabe.

I interviewet i ’Deadline’ lagde Koefoed vægt på, at den stigende mangel på basismidler på universiteterne har været med til at dreje stemningen på universiteterne i en endnu hårdere konkurrencepræget retning over de seneste år og i nogle tilfælde har sat forskningsfriheden og -integriteten under hårdt pres.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter