Jeg var ude at spadsere med min ven digteren forleden. Under armen havde hun sin nyeste digtsamling, et værk af stor ambition, hed det sig, et værk, hun havde skrevet på længe. Flere års arbejde, ja, hendes unge livs samlede tænkning og tekniske slid med sproget var gået ind i de 120 sider, skjult bag det mageløse bogomslag om ’Det kommende rige’.
Idet det på alle måder var en fejringens begivenhed, denne hendes udgivelsesdag, undrede hendes sagtmodighed mig så meget desto mere. Planen var, at vi gik denne tur sammen gennem København hen ad eftermiddagen, og så om aftenen skulle vi ind og se mit nye teaterstykke, der havde spillet et godt stykke tid i et af byens teatre.



























