0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kender du d'Hondt? Han er forklaringen på det skøre danske kommunalvalgssystem

Kommunalvalget nærmer sig med hastige skridt. Men valgsystemet er uhensigtsmæssigt og favoriserer de store partier. Løsningen er enkel: Drop d’Hondt-modellen og valgforbundene.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Det danske kommunalvalgsystem er baseret på den såkaldte d'Hondske fordelingsmetode. Drop den model.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der skal jo være kommunalvalg til november, og Nye Borgerlige har allerede meldt ambitiøst ud: Selv om partiet i 2017 kun fik en enkelt af de 2.432 pladser i landets kommunalbestyrelser, så er målsætningen denne gang at vinde hele 10 pladser.

Men er det egentlig ikke alt for uambitiøst – også i lyset af aktuelle meningsmålinger – når Nye Borgerlige allerede i 2017 faktisk fik stemmer nok til ikke bare ét, men til hele 13 mandater? Det ville imidlertid have forudsat en matematisk mere retfærdig fordeling af mandaterne, end den gældende kommunale valglov byder på.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement