På mit tegnebord står en lille brevvægt, som jeg har gemt og passet på, lige siden min storebror døde som helt ung mand for mange år siden. 12 år tidligere var vi et par drenge på omkring 9 og 12 år, hvor jeg som en tro væbner hjalp min bror med at veje små afklippede stykker zink på brevvægten.
Zinken kom fra tagrendestumper, som vi havde fundet på forskellige byggepladser. Stumperne blev sænket ned i sodavandsflasker fyldt med en præcis mængde saltsyre, så der boblede store mængder brint op. Brinten fyldte vi derefter i hjemmelavede (og meget brandfarlige) luftskibe. Disse ekstremt lette og vægtmæssigt afbalancerede konstruktioner kunne vi ’sejle’ rundt med gennem husets stuer.




























