Kronik afMarianne Stidsen

Marianne Stidsen er lektor og forfatter

Der er meget debat om tonen i debatten. Men ord er trods alt kun ord. Der burde være meget mere fokus på den meget værre trussel, som cancel culture udgør for forskningsfriheden.

Marianne Stidsen: Her er fem eksempler på, hvordan cancel culture truer forskningsfriheden

Lyt til artiklen

For tiden kører der en heftig debat om tonen i det offentlige rum. Især har debatten på de sociale medier været under nøje granskning. På min egen arbejdsplads, Københavns Universitet, er der for eksempel i øjeblikket diskussion om, hvad det kan betyde, når forskere ikke tør udtale sig om deres forskning af skræk for de kaskader af ukvemsord, der kunne ske at fyge fra kommentarsporene og facebooksiderne derude.

Det er al ære værd, at dette problem tages op. Det er imidlertid yderst uheldigt, at det er kommet til at skygge for alvorligere problemstillinger, såsom den debat om forskningsfrihed og akademisk frihed, som folketingspolitikerne Henrik Dahl (LA) og Morten Messerschmidt (DF) for nogen tid siden satte i gang i Berlingske, og som jeg også selv har deltaget i.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her