Hvis der er noget, videnskaben tåler, er det kritik. Videnskabens proces er i bund og grund én lang kritisk proces. Nye teorier bliver lagt på bordet, de bliver tryktestet og kritiseret fra alle sider, og hvis de viser sig stærke og modstandsdygtige, får de lov at leve lidt endnu. Hvis ikke, kastes de på den videnskabelige mødding.
Nogle gange bidrager forskere blot med små justeringer eller udbygninger af den eksisterende viden. Andre gange med vilde teorier, der i samtiden anses for latterlige – enten af videnskabelige kolleger eller af omverdenen. Nogle af disse teorier viser sig med tiden vitterlig at være noget vrøvl og forkastes.


























