Forskerfarcen over folketingsvedtagelsen, at »politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik«, minder os om Platons hulelignelse. Formummede og omringet af mørke sidder humanisterne og skumler. Verden udenfor rører dem ikke, thi de ved end ikke, at den eksisterer. At solen går op i øst og går ned i vest, hvad rager det dog dem?
Opdraget af humanister og beskyttet af det næstekærlige og humane Danmark tror de sig fuldkomne og bemægtigede til at kunne tillade sig at ikke vide bedre. For de ved jo nu engang bedst!
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

