I sidste del af det 19. århundrede og i løbet af det 20. var den socialistiske arbejderbevægelse den mest konsekvente demokratiske kraft i Europa. Både konservatismen og liberalismen var længe skeptisk og endda direkte kritisk over for, at det brede flertal skulle have indflydelse på hele samfundets udvikling. Pøbelvælde var et udbredt skældsord.
Den socialistiske arbejderbevægelse stod heroverfor som en demokratisk kraft, der konsekvent kæmpede for udvidelse af de demokratiske rettigheder og muligheder for politisk deltagelse. Det skete bl.a. gennem omfattende udvidelser af valgretten i løbet af det 20. århundrede.




























