Det er sidste onsdag i oktober 2020. Det regner, morgenlyset er tiltagende, og der er knap tocifrede grader på termometret. Det gamle atomkraftværk troner med sine to reaktorer med front mod Danmark, mens blæsten står ind over kysten ved Barsebäck, hvor tusindvis af bramgæs har samlet sig.
Men det er ikke gæssene, vi er kommet for at se. Foran og bag mig holder flere biler i rabatten på den smattede markvej, og i små grupper mellem køretøjerne står midaldrende mennesker, en overvægt af mænd, i mørkt regntæt fritidstøj. Nogle har camouflagemønster på jakkerne, og næsten alle har kameraer med tunge objektiver i hænderne eller over skulderen. Klokken nærmer sig 10, og der er stadig ingen Falco rusticolus at se. Måske skal jeg bare køre tilbage mod København?
