Eksperter: Jo, det er faktisk en menneskeret at kunne få børn. Der er akut behov for at opdatere de forældrede danske regler om fertilitetsbehandlinger
Søren Ziebe, Janne Rothmar Hermann og Anne-Marie Axø GerdesSøren Ziebe, Afdelingchef, dr.med., Rigshospitalets fertilitetsafdeling, tidl. formand Dansk Fertilitetsselskab og tidl. præsident Nordisk Fertilitetsselskab
Janne Rothmar Herrmann, professor mso, ph.d., Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, medlem af Dataetisk råd
Anne-Marie Axø Gerdes, professor, overlæge, ph.d., afdeling for genetik, Rigshospitalet, og tidl. formand for Det Etiske Råd
Janne Rothmar Herrmannprofessor mso, ph.d., Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, medlem af Dataetisk råd
Anne-Marie Axø Gerdesprofessor, overlæge, ph.d. afdeling for genetik, Rigshospitalet, og tidl. formand for Det Etiske Råd
Det er et kvart århundrede siden, at der blev lovgivet om fertilitetsbehandling. Der er sket enormt meget siden da, og det er på høje tid at opdatere lovgivningen og droppe mange af fordommene.
Eksperter: Jo, det er faktisk en menneskeret at kunne få børn. Der er akut behov for at opdatere de forældrede danske regler om fertilitetsbehandlinger
Lyt til artiklen
Henter...
Da fertilitetsbehandling med IVF-teknikken, hvor æg kunne tages ud af kvinden og befrugtes i dyrkningsskabe inden tilbagelægning i kvindens livmoder, kom til Danmark i 1980’erne, udløste det mange bekymringer og mange diskussioner.
Det var medvirkende til oprettelsen af Det Etiske Råd og blev også en central del af reguleringen, der indførte det videnskabsetiske komitésystem. Og parallelt hermed blev der vedtaget en særlig lovgivning rettet mod fertilitetsområdet, der skulle ’indhegne’ hele området og sikre, at det ikke ’gik for vidt’.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
