Hvordan opleves og leves livet mon, hvis man er arving til en milliardformue eller tæt på? Mange vil intuitivt tænke: ’Pragtfuldt og sorgløst – bare det var mig’. Andre vil måske finde spørgsmålet håbløst obskurt og irrelevant: ’Sygt spørgsmål – hvad vedkommer det mig?’ Andre igen: ’Godt det ikke er mig – hvad skulle man dog med så monstermange penge?’.
På den ene side altså forudfattede meninger om det at være ekstremt formuende. På den anden side, det ved vi jo, i praksis en udbredt folkelig fornøjelse at følge nygerrigt med i netop de ultrariges liv, herunder ikke mindst arvingernes.
