Mødet med torturoverleverne var skræmmende for de danske læger. På rejser til blandt andet Grækenland havde de mødt ofre for den nu væltede oberstjuntas torturbødler. På rejser i Danmark havde de undersøgt flygtninge fra sydamerikanske militærdiktaturer som Chile og Argentina. Torturens mærker på ofrenes krop og sind var forfærdende.

Efterhånden var de blevet eksperter i at dokumentere og beskrive torturskader. De vidste fra samtaler med patienterne, hvilke torturmetoder der var udbredt. Og nu begyndte de at forstå, at der var et stort behov for at hjælpe torturoverleverne videre til et godt liv i kølvandet på torturen.