Historien om 1814, om århundrederne før, og for den sags skyld hele 1800-tallet, er i mangt en fællesskandinavisk historie. Alligevel fortælles historien som regel fra et dansk eller norsk – eller svensk – perspektiv, ikke et dansk-norsk eller fællesskandinavisk, og desuden med udgangspunkt i det, der først senere blev de velkendte nationale grænser.
I dansk historieskrivning bliver Norge og andre dele af fordums konglomeratstat gerne udeladt. Den norske historie fra 1380 via 1814 til 1905 kan ikke helt så nemt skrives uden at tage Danmark og Sverige med, og mens man i norsk historie taler om ’dansketiden’, findes der ingen tilsvarende ’norsketid’ i dansk historie. Men for at forstå den videre danske udvikling og de skandinaviske relationer op til vor egen tid er det afgørende at kende også den tidlige historie og at evne at se den fra de forskellige nabolandes perspektiver.
