Kronik afPia Søltoft Sif Søltoft

Pia Søltoft er sognepræst i Christians & Esajas Kirker, ph.d. Sif Søltoft er receptionist, bartender og kirketjener (sabbatår).

Greta Gerwigs Barbie-film er et velturneret spark mod den gamle mandetype, der ikke (kun) har noget med alder at gøre. Feminismen fordrer en ny mandetype.

Feminismen fordrer en ny mandetype

Lyt til artiklen

Man kan vælge flere forskellige indfaldsvinkler til Barbie-filmen. Da vi begge, mor (59 år) og datter (21 år), interesserer os lidt for Søren Kierkegaard og hans teori om, at man kan anskue noget, i dette tilfælde en Barbie-film, fra flere forskellige indfaldsvinkler, vil vi i det følgende skelne mellem en æstetisk, en etisk og en religiøs indfaldsvinkel for at forklare, hvad der for os at se er på spil i Barbie-filmen.

En rendyrket æstetisk indfaldsvinkel fokuserer på det visuelle indtryk, det pink Barbie-land, kendetegnet ved et perfekt pitch af alle de remedier og outfits, man gennem tiden har kunnet købe til Barbie, og hvor alle skuespillere, særligt selvfølgelig Margot Robbie som Barbie og Ryan Gosling som Ken, er smukke og lydefri, og hvor jokes, musik og replikker spiller så godt, at man straks lader sig rive med.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her