Lyt til artiklen
Kernefamiliens ideal er et hyklerisk pladderideal. På papiret er jeg selv ’enlig far’. Jeg har en søn på 10 år. Min ekskæreste og jeg gik fra hinanden og skiftes til at have vores dejlige dreng. Men hvorfor kalder vi det at være ’enlig’, hvorfor skal det definere en person, at man er skilt fra eller ikke bor sammen med den, man har børn med?
Jeg er ikke enlig eller alene om at elske min dreng eller tage mig af ham. Hans mor, mormor, faster, moster, lærerne på skolen og kammeraternes forældre tager sig også af ham. Hvis jeg er enlig, er det, fordi jeg ikke har andre at dele mit barn med, eller fordi jeg føler mig ensom. Ingen af delene passer.
