Folket udgør i teorien den højeste autoritet og primære kilde til politisk legitimitet i alle demokratier. Derfor ønsker de fleste politikere også at fremstå så folkelige som muligt. Det kan for eksempel ses i Mette Frederiksens makrelmadder på Instagram.
Men samtidig kan de finde på at anklage hinanden for at være ’populister’, som – underforstået – er noget værre noget – en slags uansvarlige folkeforførere eller demagoger, der muligvis også er en trussel mod demokratiet. Populisme kommer ellers af det latinske ’populus’, der henviser til folket. Det er et sært sprogligt paradoks at ’folkelighed’ generelt opfattes positivt mens ’populisme’ hovedsageligt opfattes negativt.
