Hver uge modtager Politikens debatredaktion masser af læserbreve. Korte engagerede tekster fra vores læsere, som mener noget, observerer eller uddeler ros og ris.
At en tekst er lang, gør den ikke nødvendigvis klog eller vigtig. Det omvendte gælder de korte tekster. Få sætninger kan rumme netop det perspektiv, der mangler i debatten.
Her er ugens bedste læserbreve.
Vanrøgt
Tim Grønnegaard, København:
For nylig blev to medarbejdere fra Naturstyrelsen idømt betingede fængselsstraffe for vanrøgt af kvæg, der gik ude om vinteren i naturområdet i Mols Bjerge. Set ud fra disse kriterier skulle en stor del af de danske svineavlere oppebære en lignende straf. I 2023 døde 27.655 danske pattegrise og søer hver eneste dag i utide af sult eller af at blive klemt ihjel. Og vi taler om unge dyr, der går under tag og bliver fodret og vandet hver dag.
Ude af øje, ude af sind.
Selvdøde dyr er bare svin(d).
Jeg ønsker mig
Vera Hauer Schmidt, gymnasieelev, København:
Jeg ønsker mig en pause fra de voksnes ungdom.
En pause fra deres kontrolmangel, når min verden bliver deres situation.
Jeg ønsker mig lærdom om mig selv, men uden deres forklaring som eneste legitimerede spekulation.
Jeg ønsker mig taletid uden lovlig tilladelse og uden frygt for deres uargumenterede arrestation.
Jeg ønsker mig et rum uden deres nysgerrige blikke, der konstant analyserer min reaktion.
Jeg ønsker mig ret til vrede og samfundsirritation.
Jeg ønsker mig ukommenterede øjeblikke, hvor jeg nyder samværet med min generation.
Jeg ønsker mig en dag uden rollen som forsøgsdyr, der undersøges med fascination.
Ja, måske ønsker jeg mig bare min ungdom i lykkelig isolation.
Åndsfællesskab
Kim Vilstrup, Storvorde:
Inger Støjberg siger, at Israel skal have lov til at gøre arbejdet færdigt i fred og ro. Regeringen siger, at situationen er alvorlig, men gør ingenting og fortsætter i øvrigt med at sende våben til Israel. Hvori består forskellen? Aktiv støtte og passivitet kommer ud på et, når det gælder folkemord.
Dansk nok
Layla Diya Monem, Søborg:
For mig er vejen ikke ligefrem. Jeg skal kæmpe og kæmpe for at være god nok. Jeg skal bevise, at jeg er dansk nok. Jeg lever i et land, som hellere vil være mig foruden. Jeg lever i et land, hvor jeg ikke starter på nul som alle andre. Jeg starter på -100.
Jeg ser mine kusiner knokle for en høj uddannelse bare for at blive afvist på job efter job på grund af stoffet, de har på hovedet. Jeg ser politikere, som udtaler, at verden ville være et bedre sted, hvis Israel fik lov til at gøre deres arbejde færdigt. Altså folkemordet, hvis du skulle være i tvivl. Jeg ser politikerne kaste armene op for ukrainerne, men vifte syrerne væk.
Jeg oplever at blive råbt ad. At jeg er et sort svin. At jeg er en perker. At jeg skal skride hjem til, hvor jeg kom fra. Men jeg kommer fandeme herfra. Ligesom dig.
Jeg oplever det også i hverdagen, hvor mine såkaldte klassekammerater laver en racistisk joke, hvor jeg igen skal forsvare mig selv uden at blive for vred. Men jeg bliver vred. For det her med konstant at få smidt i hovedet, at jeg ikke passer ind, gør ondt. Jeg kan skrive læsebreve, sure beskeder på Facebook og skrige i bilen til min far om, hvor unfair det hele er. Men det virker ikke. For af en eller anden grund har jeg mindre ret til at være her. Til at være dansker.
Er det, fordi jeg er brun? Er det, fordi mennesker som mig er mindre værd? Eller er det, fordi vi kun ser nogle som mennesker, hvis de ligner os selv?
Ang. debatindlæg
Jacob Nielsen, København K:
Svar til debatindlægget ’»Skriv, når du er kommet hjem« skaber unødig frygt hos kvinder’ 29.5.: Det er et udtryk for omsorg, som jeg ikke på nogen måde kan forestille mig ville give anledning til utryghed hos nogen – meget præcist tværtimod. Hvis det indgyder utryghed hos dig personligt, så ligger den løsning ligefor at bede dine venner og bekendte om ikke at bekymre sig om dit ve og vel. Det er måske sat på spidsen, men seriøst. Hør på dig selv. Lad være med at skabe unødvendige fiktive problemer og spilde spalteplads. Det her er ikke et problem. Det er fornuftig og kærlig omsorg – som det står enhver frit for at frabede sig. Og det tror jeg, at du efter dette indlæg ikke selv behøver at bekymre dig om fremover.
Kurveflet
Per-Olof Johansson, Lillerød:
Keramik anerkendes bredt som en del af Danmarks immaterielle kulturarv, mens kurvefletning endnu ikke nyder samme status. Det er ikke engang blandt emnerne på den liste, vi kunne stemme om. I Sverige er situationen en anden. Her blev projektet ’Korgen lyfter’ igangsat med støtte fra kulturministeriet og har via en udstilling og 20 YouTube-videoer styrket opmærksomheden omkring svenske kurvetraditioner. Fire film har dansk medvirken, tre med kurvemager Steen Hedegaard Madsen, og en enkelt med undertegnede som samler og formidler. I Danmark har Sophienholm Kunsthal og Lafak i Allerød sat fokus på kurveflet, bl.a. gennem udstillinger af historiske og nutidige kurve, herunder den udbredte spånkurv. Mange danske museer har kurve i deres samlinger, men en samlet indsats savnes. Sammen med Pileforeningen havde vi håbet, at kurveflet ville komme på listen over immateriel kulturarv – for selv uden officiel anerkendelse er det en levende tradition, der fortjener opmærksomhed.
Allemandsretten
Michael Eigen Møller, Vejby:
De radikale foreslår, at vi, lig Sverige, indfører allemandsretten i Danmark. Jeg er ikke sikker på, at det er en god ide. Når man ser, hvordan Fælledparken så ud efter sidste skoledag, Kongens Have og Amager Strand efter en weekend, tror jeg ikke, at vore unge mennesker er klar til retten. Kun hvis de lover altid at tage mor med.
Læsefærdigheder
Ole Vagner Olesen, Gram:
Undersøgelser har påvist, hvor bedrøveligt det står til med store børns læsefærdigheder, og i øvrigt også andre færdigheder, der er nødvendige for de unges fremtid. Årsagen til problemets omfang har mange facetter. Det er oplagt og nærmest trivielt at påpege den digitale afhængighed, der afholder børn fra at åbne en bog, medmindre de ser det som påtvungne lektier. De unges forældre er heller ikke oplagte rollemodeller, især blandt samfundsgrupper med kortere eller ingen uddannelse. Jeg er ked af at skulle citere min gamle rektor, der yndede at sige: »Må jeg udtrykke den dybeste medlidenhed med jeres åndelige habitus!«
Sol og vind
Lise Barsøe, Brabrand:
Endnu en gang tages der hul på debatten om atomkraft, og nu skal der bruges tid og penge på at undersøge, hvor og hvordan man slipper af med det radioaktive affald, hvor uranen skal komme fra, og om krigsdroner vil kunne udløse katastrofealarm.
Jeg har fået et af de skønne, gamle mærkater sat bag på min gamle bil, og jeg er parat til at istemme: Hvad skal ind? Sol og vind.
At naturen plastres til med solceller, bryder jeg mig bestemt ikke om. Men jeg begriber ikke, at der ikke for år tilbage er gennemført en lov om solceller på alt nybyggeri plus store tilskud til opsætning på det gamle.
Nej tak til atomkraft.
MitID
Adam Lebech, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, København K:
I et debatindlæg fra Bernt Stubbe Østergaard (Pol 27.5.) får man indtrykket af, at man ikke kan tilgå MitID fra andre telefoner end dem, som Google og Apple laver styresystemer til, og at beslutningerne om det træffes af et fransk firma. MitID, skriver han, er slet ikke en offentlig tjeneste. Det er ikke korrekt.
Alle borgere har adgang til at benytte MitID. Det gælder også, selv om man slet ikke ejer en mobiltelefon. Brugere af MitID kan bruge en kodeviser eller en kodeoplæser, hvis man har valgt at leve mobilfrit, eller hvis man som Bernt Stubbe Østergaard vælger at benytte en mobiltelefon, der ikke er understøttet af MitID. Altså kan man stadig logge på f.eks. borger.dk eller skat.dk, men af sikkerhedshensyn kan selve MitID-appen kun hentes fra Google Play eller App Store.
Hverken teknisk eller praktisk er det muligt at garantere, at selve MitID-appen fungerer på alle styresystemer og browsere. Beslutninger om, hvilke styresystemer der understøttes, træffes i Danmark af det offentlige og bankerne – ikke af driftsleverandøren.
Bernt Stubbe Østergaard skriver, at MitID ikke er en offentlig tjeneste, men drives at et privat fransk firma. Det er en misforståelse. Det er det offentlige og landets pengeinstitutter, der sammen ejer og træffer beslutninger om MitID. IN Groupe er alene teknisk leverandør.
