Er jeg den eneste der er en lille smule irriteret på denne fitness og løb for livets skyld kultur som er over alt for tiden?! Facebook er fyldt med personer der skriver om deres succes, deres præstationer, deres udvikling - i det hele taget deres præstationsprægede og sunde liv (de to ting hænger jo vist sammen i dag - langt hen af vejen). Det der undrer mig er at der aldrig skrives om de nederlag de nødvendigvis også oplever i ders fitnessliv. Jeg er både træt af denne udvikling, men forstår den heller ikke! Hvorfor skal jeg læse om det så jeg nærmest kun kan få dårlig samvittighed? Det skal jeg vel fordi det handler om at iscenesætte sig selv sådan ALLE kan se hvor sund, hvor god og hvor egocentreret jeg er! Netop egocentreret lægger jeg vægt på. Man er kun optaget af sin egen organisme og i denne selvoptagethed og narcissisme glemmer man, at vi før vi er individuelle er mennesker i en omverden - et fællesskab. Og jeg mener vi bør være gode ved hinanden før vi er gode ved os selv! Vi løber og vi træner jo ikke for andres skyld! Vi gør det for os selv! Så vi med en skråsikker tro på at vi så får et længere liv af det! (Læs: det er her Fitness centrene og sundhedsguruerne virkelig har skabt en fantastisk markedsføring). Vi tror jo på det - vi æder det råt! Vi løber, cykler, træner, spiser sundt, løber, cykler, træner og spiser sundt - for egen skyld! Det er kulminationen på det individualiserede senmoderne menneske! Det er ren overlevelse, for egen skyld - survival of the fittest - bare på en ubekræftet tro på et længere liv! Men kære medmennesker, husk nu også mig, dig, ham, hende og hinanden! Vi bør i et fællesskab og samfund, i min optik, bestræbe os på at være gode ved hinanden før os selv. Som afkast af at være gode ved hinanden skaber vi friheden til at være gode ved os selv. Der er intet galt i at træne og være sund, men jeg har en bøn til at motiverne bag, grænskes lidt, engang imellem. At vi tænker over de ting vi gør. At vi husker vi er medmennesker før individualister! Din egen organisme er vigtig, men den har det alstå bedst, hvis vi værner om hinanden før os selv!
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview