Med regeringens nye 2020-plan er fokussen frem mod dette årtis ende lagt. Der er blandt den blandede pose med røde og blå bolcher fokus på arbejdspladser og ungdomsarbejdsløshed. Som glødende socialdemokrat er det guf for ørene. Men planen glemmer at se bag ud og se på, hvorfor vi er endt der, hvor vi i dag vaklende står.
Fokussen på krisens katalysatorer – finansfyrsterne – er tonet ud og andre ting fylder nu den politiske dagsorden. Ligeledes er tidens sand for det danske EU-formandskab svindende. Alligevel burde det politiske lup stadig væk også være rettet mod dem, der startede krisen. De borgerlige så gerne, at spørgsmålet ”Hvem skal betale regningen?” ikke yderligere besvares. Men finansfyrsterne mangler at betale - og især at blive tøjlet. Spørgsmålet om hvem der skabte krisen forbliver også ubesvaret for den enkelte dansker – og når det kommer til, hvordan en sådan krise kan forebygges, er hverken den borgerlige lydhørighed eller idésprøjte at prale af. Vores egen regering har heller ikke fået samlet nok mod til at bekæmpe krisestarterne.
