Som Amys adoptivforældre siger til politiken.dk vedr. Amy-sagen 3/6:" Vi elsker vores datter og samarbejder med relevante myndigheder."
Ud fra de ting, som jeg både har læst i Sjællandske Nyder og i Politiken, med hensyn til adoptivforældrene, så tænker de kun på sig selv i forhold til Amy. For hvordan kan det ellers være, at hvis adoptivforældrene elsker hende, som de siger på politiken.dk, at de ikke tænker på hendes følelser, og hvordan hun har det? Hvis man elsker et menneske, så sætter man sig også ind det andet menneskets sted, og giver person den omsorg og kærlighed, som personen har brug for. I dette tilfælde, vil det være at sætte hende fri og levere hende til plejeforældrene. Men det er ikke det, der sker, for som der står i samme artikel:" Lige nu har hun forbud mod at se de plejeforældre, hun elsker og savner over alt på jorden. Hun må heller ikke ringe til dem, og de må ikke ringe til hende."
