Ofte siges det, at unge er aldeles tolerante, og åbne over for andre kulturer. Og jovist, klassisk racisme er ikke så udbredt blandt nutidens unge, som den måske er blandt ældre generationer. Faktisk kan både negere, muslimer og asiater tolereres, blot de tilbeder populærkulturen på det tilstrækkelige acceptable niveau. Dog kan selv unge med diverse handicaps accepteres, hvis blot deres handicaps er milde, og (stort set) usynlige. Dog skal disse kompensere med en ekstraordinær, mainstream-præget adfærd, for at blive accepteret. De skal tage klart afstand fra deres handicap, og de må ikke have nogle handicappede venner, med mindre disse er af samme mentalitet.
Men skiller man sig ud, så falder hammeren! Derfor kan det f.eks. undre mig, at Søren Pind efterspørger assimilering blandt herboende indvandrere. For specielt unge indvandrere er i dén grad assimilerede! Hvis jeg ser en ung, muslimsk pige, kan jeg oftest kun se forskel på hende, og en etnisk dansk ung pige, på hendes hudfarve og evt. tørklæde. For hun går i modetøj, hører popmusik, går med de klassiske, høretelefon-propper i ørene, og opfører sig præcis som danske unge. Hun er på ingen måder i kontakt med sin egen kultur. Hun er et rendyrket produkt, af den USA’ske populærkultur, der har fordærvet og fordummet rundt regnet 99 % af den danske ungdom.
