0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nordlys og blålys

Læserbreve
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I disse dage er der heftig, men nødvendig, debat om Christine Antorinis "Ny Nordisk Skole" - projekt. Jeg var som så mange andre indledningsvis betaget af tanken om at diskutere skole og pædagogik med udgangspunkt i en særlig nordisk tradition efter mange års ørkenvandring i pisa-testens skygge. Jeg var dog forberedt på, at denne tilgang til pædagogikken nødvendigvis måtte medføre en diskussion om, hvad det nordiske mon var. Imidlertid var jeg ikke i tvivl om, at begreber som menneske, fællesskab, frihed, kultur, historie og ånd ville stå centralt i debatten. Stor var min overraskelse, da de første bulletiner i forbindelse med ”Ny Nordisk Skole” udkom, i hvilke man kunne forstå, at skolen skulle fokusere på metodiske overvejelser af hensyn til national konkurrenceevne (på trods af, at formandskabet for dialoggruppen til almen forvirring både siger det ene og det andet herom). Lige så stor var min undren, da jeg så, hvorledes manifest og dialoggruppe blev tilvejebragt med Dansk Industri og et specifikt segment af fagfolk som vægtige aktører. Endnu større var min overraskelse, da den sideløbende ændring af læreruddannelsen, der blev besluttet i 2012, entydigt pegede i retning af en anglo-amerikansk tradition, og et fokus på ”det, der virker”. Oven i hatten har det politiske klima omkring folkeskolen i øvrigt uantastet fortsat det Fogh`ske mantra om hurtiglæsende 3.klasseselever og effektiv undervisning. Herved opstod den totale forvirring. Hvad vil man egentlig? Hvad er det nye? Hvis der (som det også er blevet ytret) ingen sammenhæng er mellem ”Ny Nordisk Skole” og uddannelsespolitikken i øvrigt, hvad skal det så til for? Det vigtigste spørgsmål, hvis debatten på et tidspunkt skal blive substantiel, må dog være: Hvornår er noget ”nordisk”?

I det geografiske område, der udgør det, vi i dag kalder Norden, opstod de første antræk til en særegen kultur i forlængelse af folkevandringstiden. En forudsætning herfor var bl.a., at det romerske rige, og derefter det tysk-romerske rige, ikke ekspandere ind i det, der skulle blive til den nordiske kulturkreds. Herved opstod en særegen sproglig udvikling, samt en autonom organisation af samfundslivet. Sidstnævnte så man bl.a. i den samfundskonstituerende praksis med landsbyfællesskaber, og et fravær af stærke klientsystemer. Som i alle andre agrare samfund udvikles et overordnet magtsystem, der blev baseret på jordbesiddelse og våbenmagt.

Med kristningen af de nordiske områder blev vi i højere grad inkorporeret i en fælleseuropæisk kulturkreds, men de basale samfundskonstruktioner overlevede relativt intakte – vigtigst af alt landsbyfællesskabet som lokalt forankret socialt og politisk forum. Til de særligt interesserede kan det nævnes, at man i store dele af Rusland havde et sammenligneligt system (mir`en), der var næsten umuligt at slå i stykker for Sovjetregimet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter