Mens de liberales valgkampstrommer fortsat buldrer her et år efter de tabte valget og den siddende regering er i panik, på trods af at der er tre år til næste valg, så mener jeg, at det er tid til lidt perspektiv. Denne sag om Dovne Robert og hans manglende lyst til at tage sig et job fylder meget i debatten i disse dage og de fleste Emeffere raser samstemmende og i kor om at han svigter sin pligt overfor samfundet. Jeg vil i øvrigt ikke forholde mig mere til den sag nu, men bruge ordet pligt, som springbræt til det egentlige indhold her.
Som folkevalgt skal man passe på med at bruge ordet pligt i flæng. Det embede, som befolkningen har vist den folkevalgt tillid nok til at blive tildelt, er nemlig også et der kommer med en helt særlig pligt. Nemlig pligten til at varetage samfundets interesser efter bedste evne. I det lys, kan det forekomme besynderligt, at visse personer i det hele taget er valgt til Folketinget, men det er en anden sag. Og hvis man i et privat selskab bliver taget i at lave bilag på private indkøb af tobaksvarer eller TV-underholdning, så mister man hurtigt sit arbejde, men det er endnu en helt anden sag.
