Det kan lyde forjættende når jeg til udlændinge skal forklarer om den Danske velfærdsmodel. Du kan fortælle om den lykkeligste befolkning i verden, og at alle solidarisk sikre de svageste imod fattigdom og armod. Sygdomsbekæmpelse, nye sygehuse og en borgerservice, der næsten frit og stadig gratis, tager sig af snart ethvert problem der opstår.
En elastik eller en skrue kan dog strammes så meget at den enten springer eller som skruen knækker. I kampen for stemmer, eller måske omvendt, frygten for at miste stemmer, klamrer politikerne sig til taburetterne, og advarselssignalerne, vi alle kender, som alle ved er på vej, overhøres, og skruen strammes lige en tak mere for hver gang man ikke gør det nødvendige.



























