Når man ser dokumentaren på DR1 om skilsmisser, der blev sendt søndag aften, bliver man desværre bekræftet I hvor utrolig konfliktsky vi er som samfund I Danmark. Vi bygger systemer op, og enorme hærer af administrative medarbejdere for at undgå den direkte dialog, og håber hermed at juraen kan klare det for os. Når tingene bliver for svære for os og følelsesladet, så viser vi i Danmark et manglende overskud, som vi desværre først opdager når grupper af mennesker har været mange lidelser igennem. Et andet eksempel på det, er den måde kommunerne takler vanskelige børn på. De fleste kommuner ved godt ret tidligt, hvilke børn, der skal holdes et vågent øje med. Men tit og ofte vælger kommunen alligevel at lukke øjene og gøre en indsats overfor barnet. Hvorfor. Fordi det koster mange penge. Så systemet gør at vi lader være med at hjælpe mennesker.
Hvor kommer dette manglende overskud fra. Hvorfor lukker vi som samfund øjnene når det spidser til.
