Lige siden Joachim B. Olsen kom på den politiske dagsorden, har han præget den politiske debat med rabiate, og om nogen alternative retoriske virkemidler. Vi kender ham som manden, der ikke er bange for at brække sig over venstrefløjen, og manden der ikke er bange for at ytre, at vi i Danmark ingen fattige har, og hvis man er/føler sig fattig, er det i hvert fald ens egen skyld. Holdninger og ytringer som for andre højtprofilerede politikere ville have været politisk selvmord.
Men hvordan kan Joachim B. Olsen’s popularitet være støt stigende? Hvordan kan det være, at han kan slippe så nemt af sted med denne retorik? Jo, det kan han fordi medierne fortsat giver ham taletid. Det kan han fordi, at medierne gerne vil sælge deres nyhedsstof, og når Joachim går ud og ytrer, at han brækker sig over venstrefløjens retorik – hvilket i sig selv er et paradoks - ja, så er det sensationelt, og medierne elsker det.
