Afsky er ikke grunden, men hvad er grunden til, at han ikke vil forbyde drengeomskæring?
Formanden for Etisk Råd, Jacob Birkler (JB), tager en vigtig diskussion om at man ikke skal lade sig styre af den umiddelbare afsky i etiske diskussioner[1], hvor han naturligvis har ret. Men spørgsmålet er så hvordan man i stedet skal vurdere, hvad der er moralsk rigtigt og forkert. JB nævner at man se på ”hvilke normer eller grænser [der] er blevet overtrådt”, men det er den der forsimplede tankegang, der får ham til at ville tillade drengeomskæring[2].
JB tager fint fat i eksemplerne organtransplantation og dyresex, som begge kan vække væmmelse hos nogen, men som ikke nødvendigvis er forkerte, og de kan i hvert fald ikke vurderes på en eventuel spontan emotionel respons. Men er JBs vej med at se på normer eller grænser så den rigtige vej? Nej, fordi dyresex er jo ikke rigtigt eller forkert på grund af nogle normer der er blevet eller ikke blevet overtrådt – det er forkert, fordi dyr er bevidste væsener, der ikke frivilligt kan gå med til sex. Til gengæld kan organtransplantation redde liv, uden at skade nogen, så det er naturligvis rigtigt. Pointen er, som neuroforsker og forfatter Sam Harris forklarer her [3], at for at analysere en handling eller idés værdi skal man analysere hvordan den påvirker bevidste væseners velbefindende. Det er etisk vigtigt for os, at dyr har det godt, fordi deres bevidsthed bevirker at de kan føle glæde og smerte. Bemærk at, vi har en større moralsk forpligtelse overfor nogle dyr end for andre. Vi er mere bekymrede for aber end for insekters velbefindende, fordi vi mener der er større variation i deres mulighed for at føle glæde og smerte. Læg også mærke til hvordan videnskaben er altafgørende her. Vi er på gale spor, hvis videnskaben tager fejl omkring relationen mellem biologisk kompleksitet og diversiteten i de oplevelser man kan have.
