Et krav om et yderligere fremmedsprog på den højere forberedelseseksamen (HF) vil gøre det lettere for de HF studerende at søge direkte ind på en videregående uddannelse.
Mange af mine tidligere medstuderende fra gymnasiet er enten igang med en uddannelse på et af landets universiter eller har taget et sabbatår og arbejder eller rejser verdenen rundt. Det forholder sig dog anderledes med de tidligere HFere, mange af dem er igang med at tage suppleringskurser for at opfylde det simple (men forståelige) krav fra mange uddannelser på universiteterne om en bestået eksamen i et yderligere fremmedsprog. Mange af de nyudklækket HFere bruger et halvt eller et helt år efter de er færdige med HF eksamen til at tage supplerende enkeltfagskurser for at opfylde adgangkravene for at komme ind på universiteterne. Nogen klarer det, nogen giver op og dropper ud i mellemtiden, mange kommer til at stå uden indkomst (medmindre de har anskaffet sig et arbejde i mellemtiden), fordi mange af suppleringskurserne ikke opfylder timetallet for SU berettigelse. Det er i enkelte tilfælde muligt at læse sprogfaget over sommerferien men det efterlader en kortere pause fra den sidste eksamen til opstart på universitetet specielt hvis der samtidig skal flyttes og findes bolig i mellemtiden. Hvis man fra regeringens side af, med børne- og undervisningsminister Christine Antorini i front, gik ind og tog intiativ til at ændre i kravene for en fuldført HF-eksamen ved at tilføje et ekstra fremmedsprog som tysk, spansk eller fransk på skemaet (som obligatorisk fag, ikke kun som valgfag) vil mange af de nyudklækkede HFere havde opfyldt adgangskravene for en bred palet af uddannelser på specielt humanoira, fx dansk (nordisk sprog og litteratur), engelsk, historie, filosofi etc. så længe at eksamengennemsnittet er iorden og med tallene fra 2011 fra uvm.dk med et landsgennemsnittet for HF på 6.1 (som har været uændret siden 2007) så er der (statistisk set) mange der opfylder karakterkravene på disse uddannelser. Der vil være økonomisk interesse fra staten i at ændre på på HF udannelsen, hvis foreksempel tysk, spansk eller fransk bliver gjordt til obligatoriske fag, skal de HFere der vil tage, eller overvejer at tage, en videregående uddannelse ikke til at spilde et halvt eller helt år ekstra på at opfylde adgangskravene. Samtidig ville man måske se en stigning i antallet af HFere som søger ind på en videregående uddannelse fordi de, med denne ændring i de obligatoriske fag, vil havde direkte adgang til mange flere uddannelser på universiteterne, hvis altså også karaktergennemsnittet tillader det, mange ville begynde at (gen)overveje en videregående uddanneæse. Statsministeren pointerede i sin nytårstale at det var en målsætning at få de unge hurtigere igennem uddannelserne, ved at ændre på HF uddannelsen vil mange, måske flere end der er nu, være istand til at søge direkte ind på en videregående uddannelse uden at skulle bruge ekstra unødvendig tid på at opfylde simple adgangskrav.
