Det kan for nogle måske forekomme en smule useriøst at jeg starter dette blog-indlæg med at referere fra en Disney film, men ikke desto mindre tillader jeg mig at gøre det: i løvernes konge er der en scene som lige nu beskriver mit parti, socialdemokratiet ret godt, det er scenen hvor at Simba snakker med sin far Mufasa, hvor Mufasa siger: ” du har glemt hvem du er og derfor glemt mig” sådan syntes jeg enlig godt man kan karakterisere forholdet mellem ”arbejderne” og socialdemokratiet anno 2013, selvfølelig med ”arbejderen i rollen som Mufasa. For Socialdemokratiet har glemt hvem de er og hvem de burde repræsentere, dette gamle og stolte arbejderparti har gennem 100 år, reform på reform bygget staten op omkring ”arbejderen”, for at sikre at denne, har de bedste forudsætninger for at leve en god tilværelse, og ”arbejderen” har altid gengældt med hårdt og solidt arbejde ude ved maskinen i fabrikshallen, eller når han har bygget parcelhuset til ”kernefamilien” disse folk har vi glemt, vi har decideret svigtet dem.
Jeg syntes man kan kigge på rigtig mange steder i socialdemokratiets nuværende politik som ikke tilgodeser de mennesker vi i virkeligheden burde repræsentere, og jeg vil blandt andet kigge på de afgifter som siden SRSF-regeringen tiltræden, kun er steget og som vil gøre det yderligere i 2013, afgifter som rammer de virksomheder som vores arbejdere er beskæftiget i, virksomheder som nok skal klare sig, men på bekostning af ”arbejderens stilling” da man fra virksomhedens side så vælger at lave store fyrings runder, for at få det hele til at kunne løbe rundt.
NOx-afgiften, er et godt sted at starte, den er under den nuværende regering steget fra 5,2 kr./kg NOx til hele 25,5 kr./kg NOx, det er altså en 5 dobling, som i sidste ende rammer arbejderen når der så bliver nød til at blive skåret andre steder i virksomheden. Træpiller uden svovlholdigt bindemiddel er steget fra 7,00 kr./tons til 34,4 kr./tons igen altså en 5 dobling af en afgift. Dette er blot 2 afgifter som rammer ”arbejderens virksomhed”, og som dermed i sidste ende rammer, ham/hende som vi burde repræsentere.
