Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Det pædofile samfund er selvskabt

Læserbreve
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mor er den bedste i verden

For hun er fra naturens side hovedarkitekten i opbygningen af børnenes normalitet. Far er i den forbindelse kun bidragsyder, der på et senere tidspunkt skal give børnene af begge køn det maskuline input. Med hovedvægten lagt på drengebørnene. Der indkoder sig det maskuline. Når blot alle gør det rigtige, så bliver samfundet bærer af den samme naturlighed. Som børnene så præges af under opvæksten. For så som voksne at kunne opdrage deres børn, og det uden overhovedet at tænke på naturligheden i tingene. For den er jo indkodet dem i deres opvækst. Vi kender det som arv og miljø. Der her går op i en højere enhed.

I den vestlige verden findes denne naturlighed ikke mere. Den forsvandt ret hurtigt efter opløsningen af bondesamfundet, hvor børnene var af værdi for familien.

Derfor er mor i dag blevet den farligste i verden. For hun har ingen naturlighed at give børnene. Der som voksen af samme grund ingen naturlighed har at give videre til deres børn. Om de overhovedet får børn. De er nemlig ikke så vigtige, som de har været.

For hvad skal man egentlig bruge dem til?

Når naturligheden forsvinder, så bliver samfundet i stedet opformerende det unaturlige. Den sociale arv bliver nu en negativ størrelse, der hele tiden opformerer det psykisk afvigende. Derfor er der intet forunderligt i, at menneskene som konsekvens bliver stadig mere infantile. Grundforudsætningen for det pædofile er nu til stede, og vil, via den sociale arv, vedblivende opformeres.

Begrebet: pædofili, er som begrebet: psykopati, begreber der fyger rundt i lufter, i øst og vest, som man nu tror nok, det passer sig bedst.

Pædofili er, skal man huske, et psykiatrisk begreb, der forudsætter tilstedeværelsen af en mere eller mindre udtalt infantil personlighedsforstyrrelse. Det betyder, at den voksne mand …. eller kvinde i dele af sin personlighedsstruktur vedblivende er alderssvarende et barns psykiske og forståelsesmæssige udviklingstrin. Infantiliteten gør, at den voksne mand…. eller kvinde, som det naturligste i verden, kommunikerer, herunder nonverbalt, alderssvarende med barnet, trods aldersforskellen. Da den voksne mand… eller kvinde ikke er sig sin ubevidste infantilitet bevidst, da vil overgrebene, på grund af den ubevidste virkelighedsforvridning, ske, uanset love og regler, social status, indtægt, uddannelse, bosted med videre. Risikoen stiger og falder naturligvis proportionalt med den iboende evne til selvbeherskelse.

Manden er fra naturens side udstyret med en umættelig driftsside, der er så stærk, at den aktiveret kan omforme enhver realistisk fornuft til sin egen modsætning. Det sker så tit, at det er undtagelserne, der kan forekomme. At det ikke sker hyppigere, end tilfældet er, skyldes samfundsindretningen, den fremherskende kultur, og dermed opvækstmiljøet. Der hvor samfundsstrukturen, og dermed opvækstmiljøet, krakelerer helt eller delvis, vil man opleve voldsomme, ukontrollerede ændringer hos mandens selvbevidsthed. Der nu ikke længere påtvinges samme kontrol over driftssiden. Konsekvensen ses eksempelvis i Sydafrika og Congo, hvor mændene hensynsløst voldtager kvinder og børn i meget stort tal. Her vil anvendelsen af begrebet ”pædofili”, være helt uden mening.

Kun toppen af isbjerget

For at forstå toppen af isbjerget, må man derfor se på, hvad der gemmer sig under overfladen. Med andre ord, må man forstå sit samfund i dybden. For samfundsindretningen vil altid være årsagen til, at der sker generelle adfærdsændringer. Det er jo her de psykologiske begreber: Arv (den sociale arv) og Miljø (det omgivende samfund), gør sig gældende i forhold til den fremherskende personlighedsdannelse, der efterfølgende vil gøre sig gældende, som en normalitet i samfundet.

I den vestlige verden generelt, og med Danmark i front, er der i dag ikke meget, der sker i overensstemmelse med de psykologiske love. Om man da lige ser bort fra de psykologiske lovmæssigheder, der falder inden under de diagnoser, der er beskrivende de psykiske afvigelser fra den oprindelige normalitet, som var menneskets udgangspunkt. Det mest iøjnefaldende i dagens Danmark er netop udbredelsen af infantile, personlighedsforstyrrede mennesker. Voksne, med en stadig mere barnlig forståelse af virkeligheden. Man behøver så at sige blot tænde for fjernsynet, hvor udsendelsernes mange barnlige, og på anden måde psykisk afvigende voksne, vil være understregende problemets omfang.

Lige børn leger bedst

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det man ikke er opmærksom på er samfundspsykologien, der kun adskiller sig fra familiepsykologien i antallet af involverede. I pardannelsen søger man ubevidst en partner, der har samme psykiske kombination, som en selv. Den infantile søger derfor en infantil partner, hvorefter de som par uvægerligt vil giver barnet en opvækst, der er præget af forældrenes umodne tilgang til virkeligheden. Hvorfor barnet arver forældrenes infantile problemstillinger. Som det så giver videre til sine børn. Det er på den måde den sociale arv arbejder.

Når mange nok, har det på samme måde, da gør der sig en samfundsnormalitet gældende. For normaliteten er altid kendetegnet ved den gennemsnitlige psykiske tilstand, i en given befolkningsgruppe, på et givet tidspunkt. I Danmark stiger andelen af infantile, som en konsekvens af samfundsindretningen, eksplosivt. Og vil indenfor de næste 30 år være fuldbyrdende et gennemført narcissistisk samfund, hvor den infantile personlighedsforstyrrelse vil være kendetegnende borgerne i almindelighed.

Samfundsopløsningen

Derved får forældrene og deres børn en stadig mere udtalt narcissistisk barnlighed tilfælles, og det naturligvis med samfundets fulde accept. For ingen tænker over, at normaliteten konsekvent glider mod det stadigt mere ekstreme. For når der er mange nok, der har det på samme måde, så er det jo blot en ny normalitet i rækken af tilladelige anormaliteter. Der i sagens natur ikke blot vinder indpas hos borgerne, men også hos de af borgerne valgte politikere. Der, med deres urealistiske tilgang til virkeligheden, optimistisk forventes at kunne føre samfundet videre.

Pædofili bliver en normalitet

I dag vil man at homoseksualitet skal betragtes som noget naturligt. Man er afvigende, hvis man ikke er af den opfattelse, at det homoseksuelle er en kvalitet, som beriger forskelligheden i samfundet. Det samme vil blive tilfældet med de pædofile afvigelser. For i takt med det homoseksuelle bliver en samfundsnormalitet, vil accepten af det pædofile stille og roligt følge den samme udvikling, som de homoseksuelle afvigelser. Der i dag ses som en berigelse af samfundet.

Børnene vil se det som en naturlighed

For et barn er det naturligt, som samfundsnormaliteten til enhver tid finder naturligt. Børn i dag seksualiseres i en grad, som ingen tænker over. Det sker via tv, film, reklamer, internet, bøger, blade, moden etc. etc. Der alt sammen indkoder børnene en seksualitet helt ned i børnehavealderen. De møder den i de små klasser i skolen i form af seksualitetsundervisning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er ikke naturligt

Men i samfundet er det blevet så naturligt, at ingen tænker over det. Hvorfor ingen tænker over konsekvenserne på lidt længere sigt. Alle tilpasser sig ubevidst de glidende overgange fra en ene tilsyneladende samfundsnormalitet til den næste.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden