Nu hvor en Mærsk direktør har meldt så klart ud at de lavest lønnede må ned i løn, må man se om hvorvidt det overhovedet er muligt. Hvis vi nu går ud fra en person tjener minimum lønnen pr. 1marts 2009 103,15 kr. pr. time og arbejder i 37 timer om ugen giver det ca. 15.2666,20 kr om måneden før skat. Og man må forestille sig at vedkommende ikke har et stort fradrag, så når skatten er betalt lander han/hun på omkring de 10.000kr om mnd. Og så skal huslejen på gennemsnitlig 5000,-(2 vær) trækkes fra og så kommer El, tlf, rejseudgifter til job og tøj+vask af tøj oveni, er det jo tydeligt at personen har nået sin grænse og hvor meget har man så tilbage til mad og fritid??? Kan vi byde at lade folk leve under sådanne vilkår??? Men hvis man nu valgte at kigge for folks huslejer som er steget med imellem 1500-2000% siden 70'erne i forhold til de fleste madvarer og lønninger som er steget med 300% i samme tidsrum, kunne det være at det var muligt at gå ned i løn som lavest lønnet. Men da det i flere tilfælde er de selvsamme mennesker der kræver lønnedgang, som sidder bag disse urimelig høje huslejer kan man jo ikke forvente hjælp at hente dér. Og så må man bare sige at så er det ikke muligt at indfri grådighedens krav. Men med de 20millioner han tjener om året kunne han måske overveje selv at gå 5mill. ned i løn. Det ville skabe jo til job til ca. 27 lavt lønnede og så ville man kunne tale om at tage en del af ansvaret selv i stedet for at tage fra dem der i forvejen ikke har så meget. Bare lige en tanke.