Først vil jeg have lov til at understrege hvor meget jeg holder af mange mennesker i det danske folk og deres hjertevarme og evindelige evne til at bærer over med folk. Det er virkeligt værdifuldt og noget man aldrig må opgive. Desværre er der bare ikke så mange af den slags mere. I dag ser vi derimod en masse der prøver at lyde som om de vil folk det bedste. Men er det sandt??? Eller handler det kun om at ville have alle til at være som en selv??? Jeg har bare en oplevelse af at samfundsnormen er grunden til dette overskud forstået på den måde at når folk får det de vil have har de overskud og ikke fordi man virkeligt ønsker at hjælpe de svage/lavestlønnede og folk i udsatte situationer. Så hvis man oplever at tingene ikke lige går sin vej, har man retten til at ødelægge det for andre. Og når man tænker over at disse mennesker lever et liv på kanten. Et liv uden de helt store og fantastiske oplevelser at mindes tilbage til. Undre det mig at man føler det er på sin rette plads at nedgøre disse mennesker. Folk uden arbejde Handicappede Drankere og misbrugere Rygere Førtidspensionister Indvandrere er folk der alle har oplevet at blive forfulgt fordi de ikke lever direkte efter samtidsnormen. Er det måden at vise overskud på??? Kan det have sin plads at man ikke kan bærer over med folk der på bedste evne prøver at få sit liv til at hænge sammen, nu hvor de ikke kunne finde ud af den model som de fleste bare efteraber. I efterkrigstiden har vi hørt om hvordan danskerne stop på stationerne og tog imod folk fra Ungarn, udelukkende for at række en hånd ud. Vi vidste jo alle hvor forfærdeligt folk havde haft det i årerne tidligere. Og dengang så man ikke ned på folk det havde "givet op" og man råbte ikke af dem. Man prøvede heller ikke hele tiden at rette op på dem og få dem til at leve efter dengangs normsætning. Nej, man gav dem husly, mad, lidt skillinger og inviterede af og til på en bajer ved købmanden. Men i dag ser vi en masse helse og regelryttere som opfører sig som eksperter og som hele tiden skal fortælle alle andre hvad der er det rigtige at gøre og hvordan man skal leve sit liv og når folk siger fra bliver der straks ballade og bagtaleriet er i fuld sving. Og så gælder det næsten kun om at finde en måde at skade modstanderne på. Og på den måde skaber man da bare flere ulykkelige tilfælde en hvad godt er. Pas godt på hinanden(som et samfund kan intet fungere optimalt, hvis man ikke giver plads til forskelligheden og acceptere at alle gør deres bedste(dem der intet gør kan jo højst sansynligt ikke og har sikkert en god grund)) Og husk at hjælpe handler ikke om at afrette,indrette eller oprette. Men om at vise overbærenhed, næstekærlighed og støtte. Og ikke kræve, forlange eller forvente. Men at acceptere.