Vi er stadig kendt i udlandet som det frigjorte land. Vi har frigivet pornoen og har indirekte tilladt prostitution. I dag er der invitationer til fetich, gummi og S/m-fester i de fleste aviser side om side med Tv-tillægget. Vi har set enorme landsdækkende sexmesser, og postordrefirmaerne sender virile pakker rundt i det ganske land, mens Internettet flyder over med afklædte kroppe. Men hvor frigjorte er vi egentlig? Sidder vi og taler om håndjern og partnerbytte over rødvinen, eller er vi der imod for blufærdige til at lukke vores nærmeste ind i vores seksuelle hemmeligheder. Hører sex hjemme i soveværelset eller er det et offentligt debatemne. Og hvad har denne enorme fokusering på sex gjort ved vores erotiske liv hjemme? Når man taler om fri seksualitet, så er det klart, at der kræves en nærmere forklaring. Det er nemlig sådan, at alt vold, krige, voldtægt, prostitution, faktisk har sine rødder i forbudt seksualitet. Men det begynder allerede i 3 til 6 års alderen. Seksualiteten er alt livs største drift. Det er den vigtigste faktor i et livsforløb. Uden den er vi mere eller mindre levende døde. Men det der altid sker i barnets første leveår er, at vi lære at skamme os over vores kønsdele og lære at dække dem til. Altså lære vi at skamme os over vores aller vigtigste livsdrift. Når vi gør dette, så er vi som stækkede fugle, der ikke kan flyve. Dette er naturligvis en undertrykkelse af livet. Og det kommer ingen godt af sted med. For denne undertrykkelse vil altid ligge gemt i os, og vil kræve sin ret til at komme frem for dagens lys. Det vil med andre ord sige, at vi alle går rundt med indestængte aggressioner. Derfor er der så mange mennesker der ikke kan eller har svært ved at finde ud af deres seksualitet. Og derfor er der så mange der er nødt til at afprøve alle mulige seksuelle variationer. Det er faktisk kirken der er den egentlige årsag til denne forbudte seksualitet. Men kirken, som i gamle dage var den øverste myndighed, så sin fordel i at mennesker hele tiden skulle skamme sig. For et menneske med skam og skyldfølelse, dem har de i deres hule hånd. De føler sig altid skyldige, og vil altid prøve at leve op til sin førers forventninger. Grunden til at kirken eller konger / kejsere altid har lagt skam og skyldfølelse på netop seksualiteten er, at man godt ved, at mennesker alligevel må have deres seksualitet ud, og på denne måde vil de jo altid gå rundt med en skyldfølelse. Der er mennesker der så forpint af deres forbudte følelser, at de har meget svært ved at have seksuel omgang med en ligestillet af modsatte køn. Derfor er de nødt til at bruge f.eks. børn, eller prostituerede, så de på den måde kan give deres aggressioner fri, uden at skamme sig. Det er den forbudte seksualitet, der er den direkte årsag til prostitution, pædofili, S/M, homofili, og alt andet dårligdom. Og derfor nytter det heller ikke noget, at tro på, at man bare kan straffe disse stakkels forpinte mennesker. De mennesker, som samfundet med stor iver selv producerer, uden at vide det. Vi er ikke ret frigjorte, når det gælder seksualiteten. Hvis det gælder frække historier eller en pornofilm, så kan vi alle sammen være med; det drejer sig jo ikke om én selv. Men kommer vi til spørgsmålet: Hvad med dig eller mig, så står de fleste af. Dette er selvfølgelig et udtryk for, at vi dybest set skammer os over, i det hele taget at have en seksualitet. Det høre privatlivet til, siger man, OK, men det gør indtagelse af mad da også: Med maden kan man da sidde i fuld offentlighed og indtage den ene bid efter den anden. Hvorfor så ikke med sex. Der er da vel ikke nogen der vil sige, at det er beskidt eller urent at have sex med hinanden, for så lod vi vel bare være med at have sex. Vi taler slet ikke om vores seksualitet. Vi gør det i hemmelighed. Jeg har somme tider tænkt, om det måske i nogle tilfælde er denne ”hemmelighed” der i sig selv er pirrende, lige som drankeren der ynder at gemme sig, når han drikker. Det forbudte er en del af legen. Og netop denne forbudthed er ganske givet humlen i det hele: gentagelsestvangen. En evig gentagelse fra ens barndom, hvor man meget tidligt blev lært og opdraget til, at skamme sig over, at have varme følelser i kroppen. Det blev forbudt af forældrene, og det forfølger én resten af livet. Hvert eneste traume et barn har været udsat for, vil det altid forsøge at gentage som voksen, men nu bare over for nogle andre mennesker. Et menneske med skam, er også et menneske i en barnlig rolle. Skam hører ikke til et voksent menneske. Altså vil jeg hermed sige, at de fleste menneskers seksualitet er barnlig. Og herfra er der i virkeligheden ikke ret langt til pædofili.