I Danmark Lærerforenings glorværdige historie kan man opregne en ren kongerække af formidable fomænd, der har skaffet lærerne en lang række fordele og privilegier gennem tiderne. Man minder om giganter som Stinus og Jørgen Jensen, og så overlevede man fint nogle magre år med en kikset, kvindelig sløjdlærer og den skumle lobbyist, Rømer.
Og alt har som indlysende forudsætning haft, at sager vedrørende "folkets skole" afgjorde man i lærernes hovedkvarter, hvortil man kunne tilkalde ministre og folketingsmedlemmer. Herfra bestemtes det, hvad Danmarks lærere skulle lave, og ofte bestemt ikke skulle lave, på alle landets skoler. Og skolernes ledere havde man selvfølgelig også som medlemmer, for hvad var de dog andet end en flok overambitiøse, forhenværende overlærere og kolleger?
