Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

SU-løftebrud er et demokratisk problem

Læserbreve
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når politikere laver så klokkeklare løftebrud, som vi har oplevet omkring SUén, så bliver det et demokratisk problem, da unge vil miste tilliden til det politiske system i stedet for at få lyst til at engagere sig,

Alle politiske partier har et ansvar for, at unge får lyst til at engagere sig i vores demokrati. Men alle folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten gør sig med deres SU-løftebrud skyldig i, at mange unge vil miste tilliden til det politiske system, og dermed bliver aftalen om en ny SU-reform et demokratisk problem.

Man kan ikke gå ud som Morten Østergaard og sige at SUén er en kanon succes med en garanti mod nedskæringer den ene måned, og derefter skærer ned på området med over to milliarder få måneder efter, uden at det får konsekvenser for unges tillid til det politiske system. Det er både uhæderligt og skadeligt i forhold til demokratiet.

Unge udgør håbet om bedre tider, og vi skal have alle med. Det er mig ubegribeligt, at partierne både i rød og blå blok ikke kan se perspektiverne i at sikre de unge studerende de bedst mulige rammer. Den nye aftale øger uligheden og går i den modsatte retning i forhold til at få flere unge til at gennemføre en uddannelse.

Jeg håber, at de unge vil engagere sig i politik, og på den måde kæmpe for bedre rettigheder. Demokraterne ( www.demokraterne.net) har valgt at lytte til de unge, og har vedtaget de unges udspil til forbedringer af SU-systemet som en del af vores arbejdsprogram. Man kan læse forslagene herunder:
En langsigtet løsning!
På ungdomsuddannelserne:

Der er i dag en række uhensigtsmæssige barrierer, der gør at mange unge ender med en dobbeltuddannelse eller må tage suppleringsfag i op til et år, før de kan starte på en videregående uddannelse. For at sikre, at de unge vælger den rigtige ungdomsuddannelse i første omgang og ikke ender med en dobbelt-uddannelse, er det nødvendigt at alle elever modtager god studievejledning. Valget af ungdomsuddannelse skal ske på et kvalificeret grundlag, vi undgår omvalg og frafald undervejs i uddannelserne. Derudover er det nødvendigt, at skabe en klar sammenhæng mellem fagpakkerne på de gymnasiale uddannelser og adgangskravene på de videregående uddannelser, så behovet for GSK mindskes og flere begynder hurtigt på en videregående uddannelser.

1. Færre elever på suppleringskurser (GSK), så de unge ikke forsinkes op mod et år, før de kan starte på en videregående uddannelse. Fra 2006 til 2011 er antallet af GSK-studerende steget fra 2.385 til 11.503 kursister om året.1 Det svarer til, at hver fjerde student bruger et halvt eller helt år på suppleringskurser.

2. Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, så vi undgår at så mange unge ender med en dobbeltuddannelse – Vi foreslår mere kvalificeret vejledning omkring den brede vifte af forskellige erhvervsrettede uddannelser og bedre mulighed for praktikforløb og brobygning i folkeskolen.

3. Bedre sammenhæng mellem gymnasiale uddannelser og adgangskrav på de videregående uddannelser, så en studentereksamen giver bred og mere direkte adgang til de videregående uddannelser og behovet for GSK mindskes. Vi foreslår en begrænsning af antallet af studieretninger i gymnasiet og ændringer i adgangskravene for de videregående uddannelser.

I overgangen mellem ungdoms- og videregående uddannelser:

En god overgang fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse er helt afgørende for, at den unge for det første vælger at læse videre, og for det andet træffer et kvalificeret og oplyst studievalg, der kan mindske risikoen for frafald og omvalg og bidrage til at flere starter hurtigt på en videregående uddannelse. Samtidig er der en række administrative lettelser, der vil kunne gøre det lettere at komme hurtigt i gange med en videregående uddannelse, for eksempel øget optag af kvote 2-studerende, mulighed for vinteroptag og bedre transport- og boligforhold i studiebyerne.

4. Bedre og mere sammenhængende studievejledning på ungdomsuddannelserne, i overgangen mellem ungdoms- og videregående uddannelse og undervejs på de videregående uddannelser, så flere kommer hurtigt i gang med en videregående uddannelse og frafald og omvalg undervejs i uddannelsen mindskes.

5. Udvidelse af mulighederne for vinteroptag, så man mindsker ufrivillig ventetid

I forbindelse med studiestart. Det er i denne forbindelse selvfølgelig en forudsætning, at uddannelserne både fagligt, administrativt og socialt (introforløb o.lign,) er gearede til to årlige optagelsesrunder.

6. Fokus på at forbedre transport- og boligforhold i studiebyerne, så risikoen mindskes for, at økonomiske og praktiske forhold forhindrer studerende i at koncentrere sig om deres studier og i at blive faglige og socialt integrerede på uddannelserne.

7. At de videregående uddannelser øger deres kvote 2-optag og i kvoten gør brug af udvælgelseskriterier, der fokuserer på andet end ansøgerens karaktergennemsnit. Undersøgelser viser, at studerende optaget på kvote 2 generelt klarer studiet bedre og at frafaldet er markant lavere for studerende på kvote 2 end på kvote 1.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På de videregående uddannelser:

Undervejs i et studieforløb løber man som studerende ind i alt for mange blindgyder og barrierer, som kan betyde, at ens studietid forlænges unødvendigt og uden, at man selv har ønsket det. Administrative barrierer, lang ventetid for meritoverførsel ved udlandsophold og praktikforløb forlænger studietiden for mange studerende. Vi har en række bud på, hvordan vi kan skabe bedre rammer for god gennemførsel og minimerer ufrivillig studietidsforlængelse.

8. Bachelorhegnet fjernes (kandidatadgangsbekendtgørelsen giver pt. Universiteterne mulighed for, hvis der er særlige vilkår til stede, at lade bachelorstuderende tage fag på kandidatuddannelsen, men muligheden bruges kun i meget begrænset omfang).

9. Bedre mulighed for at få meritoverført praktikforløb og hurtigere behandling af merit- og SU-sager i forbindelse med. f.eks. udlandsophold. Vi foreslår, at svarfristerne skal svare til forvaltningslovens frister (10-14 dage)

10. At kriterierne for institutionsakkreditering forpligter uddannelsesinstitutionerne til at fastsætte minimumstimetal og sikre årlig pædagogisk opkvalificering af undervisere.

Herved styrkes de studerendes tilknytning og engagement i uddannelsen og frafald og forsinkelser modvirkes. Desuden skal uddannelsesinstitutionerne som en del af det løbende evalueringsarbejde forpligtes til at agere i forhold til eksaminer med høje dumpeprocenter og studier med høje frafaldsprocenter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På vegne af

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Lærerstuderendes Landskreds, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning og Danske Studerendes Fællesråd

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden