Konflikten mellem lærerne og KL fylder meget i medierne og i danskernes bevidsthed. Det påvirker hverdagen for alle danske børn og deres forældre, hvor de fleste gerne så konflikten afsluttet i en fart. Eleverne i afgangsklasserne skal op til deres prøver, de mindre børn keder sig og bliver rastløse af det store afbræk i skolegangen og forældrene har brug for ro til at passe deres arbejde. Det er ikke noget der skaber katastrofer for samfundet, men det er uheldigt, at det foregår i så stor skala og gennem så lang tid. Hos uddannelsesvejlederne tikker dagligt sms'er ind fra unge, som ikke forstår, at lockouten betyder, at de ikke kan få den vejledning og hjælp, de er så afhængige af. Her et par eksempler fra vores telefonsvarere: Nadia 19 år: Tidligere misbruger, far bor i Thailand, mor er psykisk syg. Nadia er for nylig stoppet på maleruddannelsen. Hun er klar til at tilmelde sig en ny, men er i vildrede med præcis hvilken det skal være. Nadia skriver til sin vejleder: “Hey....du kan da godt lige ringe til mig, selvom der er det der lockout....” Niklas 20 år: ADHD i svær grad, mor har taget så mange kampe med Niklas i hans ungdom og har nu givet op og far har ikke været inde i billedet, siden Niklas var tre år gammel. Niklas er endelig kommet i gang med en EGU (erhvervsgrunduddannelse) og klarer sig rigtig godt, men pludselig og uden forvarsel, løber han ind i problemer på arbejdspladsen. Han har tidligere talt med sin EGU-vejleder ca. en gang om ugen, netop for at forebygge de problemer, der så ofte opstår omkring ham. Han skriver: “Fuck den lorte lockout, så ta' da den telefon, når jeg ringer. Det' sgu da ikke for sjovt at jeg har prøvet at ringe til dig mindst tyve gange i går og i dag, vel???....”. Ferhat 15 år: Går i 8. klasse, har i et stykke tid vist sig lidt for ofte sammen med de 'forkerte' venner på Nørrebro, Politiet har henvendt sig til SSP, der har været på et forebyggende hjemmebesøg, faren arbejder i sit pizzeria 16 timer i døgnet og moren nægter at tro på, at hendes søn laver ting han ikke bør. Får dårlige karakterer i skolen og har det seneste halve år pjækket en hel del. Ferhat skriver til sin vejleder: “Jeg ved godt du ikke er på skolen, men ta' lige og ring til mig. Haster......” Andre unge som fx Katinka og William har familie og netværk, der støtter op og kompenserer for den manglende vejledning, men for Nadia, Niklas og Ferhat og alle deres kammerater fra udsatte miljøer, er lockouten fatal. Den rammer socialt skævt og situationen er ved at være kritisk. I København er vi 45 lockoutede UU-vejledere, der til dagligt hjælper især de udsatte unge med at komme i gang med en ungdomsuddannelse. Det er et vigtigt arbejde, hvis vi skal nå KL og regeringens egne mål om at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, for disse unge kan ikke få den hjælp de har brug for hjemmefra. Dette arbejde er i øjeblikket sat i stå fordi KL har valgt at lockoute alle UU-vejledere, der er organiseret i Danmarks Lærerforening. Arbejdskonflikter er en del af den danske model, når parterne ikke kan enes, men mener KL, at det er en del af den danske model at tage nogle af samfundets mest udsatte børn og unge som gidsler i konflikter? For det er I realiteten dét, der er tilfældet. KL har ikke søgt dialog med os før konflikten, men i pressen har vi kunnet læse KLs udtalelser om, at vi sammen med 2500 andre kommunalt ansatte med såkaldt 'normaliserede arbejdsforhold' er lockoutet, fordi KL ønsker at tømme lærernes strejkekasse. KL har truffet denne beslutning på trods af, at vores arbejdstidsaftale ikke kan sammenlignes med lærernes. Det er i vores tilfælde alene vores ledere, der leder og fordeler arbejdet. Vi, der er lockoutet, rammes desuden ganske hårdt på vores privatøkonomi. KL ved jo udmærket godt, at fagforeningens strejkekasse ikke yder økonomisk støtte til medlemmerne, men alene lån, til en ikke specielt fordelagtig rente. Hvad KL også burde kende til, er de langt mere alvorlige konsekvenser som lockouten har for samfundets svageste unge, der ikke får den undervisning og vejledning de har så hårdt brug for. Vejledere er generelt en engageret faggruppe; vi er glade for vores arbejde, men vi føler os i denne situation meget dårligt behandlet af vores øverste arbejdsgiver. Vi undrer os over, at dette skal være offentlige arbejdsgiveres ledelsesstil i 2013. KL’s formand har offentligt langet ud efter lærerne for at leve i ’en tidslomme’, men måske KLs ansvarlige politikere skulle kigge lidt på sig selv først og finde ud af, om de selv er trådt ind i det 21. århundrede. Fagligt kvalificeret arbejde med børn og unge, forudsætter og bygger på gode personlige relationer, hvor den professionelles engagement og opbakning beviseligt er den vigtigste enkeltfaktor. Og dette gælder i særlig grad, når det handler om socialt udsatte unge. Med lockouten er vi måske ved at miste noget, der er meget mere dyrebart end kroner og ører, nemlig netop de ansattes engagement, menneskelige overskud og vilje til at gøre den forskel, der er hele grundlaget for en sund og alsidig udvikling af børn og unge - og dermed af hele samfundet. Vi skal nok klare skærene i vores privatøkonomi, men den tillidskrise, der er resultatet af det meningsløse skuespil - det såkaldte ’forhandlingsforløb’ - vi har været vidner til, kommer til at tage år at udbedre. Vi anerkender det legitime i at KL i yderste konsekvens kan vælge at sætte hårdt mod hårdt i en arbejdskamp, men det er jo ikke sådan forløbet har udspillet sig. KL har fra begyndelsen af styret målrettet mod en konflikt. Påtager KL’s politikere sig et ansvar for den dybe tillidskrise mellem offentligt ansatte og deres arbejdsgivere, som er konsekvensen af KL’s åbenlyse manglende vilje til at søge forhandlingens vej? Hvordan vil I kompensere for den sociale skævhed, som konflikten medfører blandt børn og unge og hvordan vil I genskabe tilliden hos de faggrupper, der er ramt af konflikten, så de kan genfinde det personlige engagement, der er helt essentielt i det arbejde de udfører? Den legendariske forligskvinde Mette Kofoed Bjørnsen har sagt: "Et forlig er ikke et gennemsnit af parternes krav og ønsker. Et forlig skabes ud fra parternes styrkeposition; der hvor begge parter erkender, at de ikke kan få mere". Til KL og LC siger vi: Sæt jer nu sammen omkring reelle forhandlinger og find et brugbart kompromis. For hver dag der går med lockout, hvor parterne sidder i hvert sit ringhjørne og spin-agtigt rækker tunge ad hinanden, kommer det til at gå rigtig hårdt udover Nadia, Niklas og Ferhat og alle de andre børn og unge, der ikke er født på samfundets solside. Mens vi har skrevet dette, er der i øvrigt tikket en sms ind fra Katinkas mor, der beder om hjælp fra vejlederen, fordi Katinka er ved at droppe ud af gymnasiet. Henrik Bov Pedersen & Kate Klokkerholm, på vegne af de lockoutede UU-vejledere I København * Nadia, Niklas, Ferhat, Katinka og William er opdigtede navne, men deres situation og sms'er er virkelige.