Lyt til artiklen
Jeg har religionsundervisning i en niende klasse. Det er en meget lille klasse. Mindre end tyve elever. Det er årgangens problemklasse. Halvdelen af eleverne komme fra andre lande, som de stadig kan huske.
Jeg skal undervise dem i etik. Om ondskab. Og jeg har som altid forberedt mig. Jeg fortæller om nazi-lægers forsøg med jøder og andre fanger. Jeg fortæller om tortur. Et par blonde tøser og fyre fatter ikke alvoren, og det irriterer mig, at jeg ikke fanger dem. Det irriterer mig at de sidder og fjoller, når jeg fortæller om de ondeste ting menneskeheden nogensinde har udrettet. Og selvfølgelig irriterer det mig som altid, at de ikke har den der formelle respekt for, at der står en voksen person foran dem, som prøver at lære dem noget.
