Efter, at det er kommet frem - via Politiken -, at biologiske forældre har ret til at kontakte deres bortadopterede børn, så er Adoption og Samfund gået i selvsving – i sær deres formand Jens Damkjær. For i Tv-Avisen kl. 21.30, siger han, at biologiske forældre i tredje lande vil tro, at adoption er ens betydende med, at deres bortadopterede børn kun er låns i Danmark, for så at de biologiske forældre kan hente deres børn hjem igen efter, at deres bortadopterede børn har taget sig en uddannelse.
Undskyld mig, men man skulle man ikke tro, at Jens Damkjær er uddannet psykolog eller også ”overpsykologiserer” han. For efter min mening er det da - undskyld mit sprog – en syg tankegang han har. For som man så i Tv-Avisen for ca. en måned siden vedrørende børnehøstere i Etiopien, så blev flere kvinder lovet, at de kunne få at vide, hvordan det ville gå med deres børn i Danmark. Men desværre havde de ikke fået noget at vide om deres bortadopterede børn. Og som den interviewede etiopiske kvinde sagde til DR’s reporter, fordi kvinden troede, at der var sket en ulykke med sin bortadopteret dreng: Jeg vil hellere have haft min dreng hjemme hos mig selv, også selvom jeg ikke har råd til at give min dreng en uddannelse." Selvfølgelig er det kun et eksempel.


























