Aldrig har så få ønsket at adoptere

Tendens. »Før i tiden var det noget positivt at være adoptivfamilie, men nu hører vi nogle af vore medlemmer melde om, at det kan føles, som om man bliver set skævt til i det offentlige rum« siger medlem af Adoption & Samfund.
Tendens. »Før i tiden var det noget positivt at være adoptivfamilie, men nu hører vi nogle af vore medlemmer melde om, at det kan føles, som om man bliver set skævt til i det offentlige rum« siger medlem af Adoption & Samfund.
Lyt til artiklen

Antallet af forældre, der søger tilladelse til at adoptere, styrtdykker. Hvis tendensen fra årets første tre måneder varer ved, vil kun 352 forsøge at blive godkendt til adoption i 2013 – et markant dyk, siden efterspørgslen på at adoptere toppede i 2005 med 1.183 ansøgninger. I foreningen Adoption & Samfund, som er interesseorganisation for 3.500 adoptivfamilier i Danmark, siger medlem af hovedbestyrelsen Marianne Østergaard, at mediedebatten påvirker en del af medlemmerne: »Før i tiden var det noget positivt at være adoptivfamilie, men nu hører vi nogle af vore medlemmer melde om, at det kan føles, som om man bliver set skævt til i det offentlige rum«. Stort giverland er lukket Om det påvirker fremtidige ansøgere er dog svært at sige noget sikkert om, for her er der også andre faktorer, der spiller ind. »Der er også hele usikkerheden om, hvorvidt der overhovedet bliver formidlet børn. I forvejen er ventetiderne blevet så lange, at der kan være tvivl om, om man kan nå at få børn, inden man falder for de forskellige fornyelsesfrister og aldersgrænser. Det bliver så yderligere kompliceret af, at et af de store giverlande, Etiopien, midlertidigt er lukket, og at man ikke ved, hvad der kommer til at ske«, siger hun.

LÆS OGSÅ Biologiske forældre har ret til kontakt med adoptivbørn

Pia Brandsnes, som er bestyrelsesformand i AC Børnehjælp, der er den største af de to danske formidlingsorganisationer, har heller ikke umiddelbart en forklaring på, hvorfor ansøgertallet falder så stærkt. »Jeg har indtryk af, at faldet har været på vej længe, og min fornemmelse er, at det blandt andet kan skyldes, at fertilitetsbehandlerne er blevet meget dygtigere. Barnløshed har nemlig været hovedårsag til, at man søgte adoption de seneste 15-20 år, mens der tidligere var rigtig mange mennesker, der havde børn i forvejen, som valgte at adoptere«, fortæller hun. Betyder mediernes omtale noget for antallet af ansøgere til adoption? »Jeg er helt sikker på, at det påvirker folk, og at der er nogle mennesker, der tænker mere over det – det skal de da også. Vi ser det som godt og sundt, at der er kritik på dette her område, for det er vigtigt, at der kommer en ordentlig debat en gang imellem, så man kan få ændret på nogle ting«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her