Som landets folkerigeste kommune er der ligeledes rigtigt mange offentlige ansatte i Københavns Kommune. Som arbejdsplads udgør kommunen med sine omkring 50.000 ansatte en af landets største offentlige arbejdspladser, faktisk kun overgået af staten. Som borger i kommunen har jeg efterhånden mødt en del kommunalt ansatte på min vej, og jeg tager hatten af for de dygtige lærere og ansvarsfulde pædagoger, og øvrige medarbejdere, som jeg har været så heldig at stifte bekendtskab med. Især bærer mange af disse lærere og pædagoger en stor del af æren for at have skabt et stærkt fundament for min opvækst.
Men det virker til at forholdene har ændret sig markant igennem årene. Der er sket meget siden 1992, hvor jeg startede i en københavnsk folkeskole og blev mødt af dygtige lærere og pædagoger. Senest hører vi i kommunen om de desværre så berømte øv-dage i københavnske dagsinstitutioner. Vi oplever i stigende grad at indvandrerbørn børn bliver stemplet som mindre begavede allerede i 3-årsalderen af socialkonstruktivistiske psykologer, inklusionspædagoer og konsulenter der vurderer børnene til at snakke dårligt dansk. Hvilket barn på 3 år snakker egentligt godt dansk? På Østerbro oplever vi at de såkaldt socialt udsatte i alderen 13 – 17 år i en forsøgsordning skal tilknyttes en specialkoordinator, som skal placere disse børn i praktik ved ledighed. Hvem foreslår disse ordninger, for det er vel ikke meget mere kompliceret end at børn i 13-års alderen skal i skole?
